Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

171 hele Dyreriget, nemlig virket paa Hannerne; og at disse har ned- arvet deres trinvis erhvervede Farver enten ligeligt, eller næsten ligeligt, til deres Afkom af begge Køn. Der er et andet Spørgsmaal, der er mere tvivlsomt, nemlig hvor- vidt de paa hinanden følgende Varieringer først viste sig hos Han- nerne, efter at disse var næsten voksne, eller om de allerede viste sig, dengang de var ganske unge. I ethvert Tilfælde maa Parrings- valget have virket paa Hannen, naar han maatte strides med Riva- lerne om at komme i Besiddelse af Hunnen; og i begge Tilfælde er de saaledes erhvervede Karakterer bleven nedarvede til begge Køn og alle Aldre. Men disse Karakterer maa, ifald de blev erhvervede af Hannerne i voksen Tilstand, være bleven nedarvede til de voksne alene først og saa i en eller anden derpaa følgende Periode være bleven nedarvet til Ungerne. Thi det er bekendt, at naar Loven om Nedarving til tilsvarende Aldre glipper, saa arver Afkommet ofte Karakterer i en tidligere Alder end dem, i hvilken de først viste sig hos deres Forældre1). Tilfælde, der aabenbart har været af denne Slags, har man iagttaget hos vilde Fugle. Hr. Blyth har f. Eks. set Eksemplarer af den rødhovedede Tornskade (Lanius rufus) og af Is- lommen (Colymbus glacialis), der, medens de var unge, paa en gan- ske anomal Maade havde antaget Forældrenes Fjerdragt2). Frem- deles kaster Ungerne af den almindelige Svane (Cygnus olor) ikke deres mørke Fjer og bliver ikke hvide, førend de er atten Maaneder eller to Aar gamle; men Dr. F. Forel har en Meddelelse om tre kraftige unge Fugle, der hørte til et Kuld paa fire og blev født alde- les hvide. Disse unge Fugle var ikke Albinos (hvidfødte), hvad man kunde se af Farven paa Næbbet og Benene; der næsten var den samme som hos de voksne3). Det vilde imidlertid være Umagen værd at give Illustrationer til de tre ovenfor omtalte Maader, paa hvilke, i nærværende Klasse, Ungerne og de to Køn er kommen til at ligne hinanden. Jeg skal x) „Variation of Animals and Plants under Domestication“ , Vol. II, S. 79. 2) Charlesworth: „Mag. of Nat. Hist.“, Vol. I, 1837, S. 305, 306. 8) „Bulletin de la Soc. Vaudoise des Sc. Nat." , Vol. X, 1869, S. 132. Den polske Svanes (Cygnus immutabilis, Yærrell) Ællinger er altid hvide; men denne Art kan, efter Hr. Schlaters Meddelelse til mig, ikke anses for andet end en Varietet af den almindelige Svane (Cygnus olor). 12*