Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

177 voksne af begge Køn i deres Vinterdragt, saa afviger Tilfældene her kun deri fra dem, der er anførte under Klasse I og III, at de Karak- terer, der oprindeligt er erhvervede af Hannerne i Parringstiden, er bleven bundne i deres Nedarven til den tilsvarende Aarstid. Naar de voksne har en forskellig Sommer- og Vinterdragt, og de unge af- viger fra begge, saa er Tilfældet vanskeligt at forstaa. Vi kan ind- rømme, at det er sandsynligt, at Ungerne har beholdt et gammelt Fjerdragtsstadium; vi kan ved Hjælp af Parringsvalget forklare de voksnes Sommer- eller Bryllupsdragt, men hvad skal vi sige om deres forskellige Vinterdragt? Dersom vi kunde indrømme, at denne Fjerdragt i alle Tilfælde tjener til Beskyttelse, saa vilde det være en simpel Sag at forklare, hvordan den er bleven erhvervet; men der synes ikke at være nogen god Grund til at antage dette. Man kunde formode, at de vidt forskellige Livsbetingelser om Sommeren og om Vinteren paa en direkte Maade havde paavirket Fjerdragten; dette kan have haft nogen Indflydelse, men jeg har ikke megen Tro paa, at en saa stor Forskel som den, vi undertiden ser mellem de to Fjer- dragter, er bleven saaledes foraarsaget. Det er en rimeligere For- klaring, at en gammel Slags Fjerdragt, der var bleven delvis modifi- ceret ved Nedarving af nogle af Sommerdragtens Karakterer, er bleven beholdt af de voksne om Vinteren. Sluttelig er det altsaa tydeligt, at alle Tilfælde i nærværende Klasse er afhængige deraf, at Karakterer, der er bleven erhvervede af de voksne Hanner, er bleven bundne paa forskellig Maade i deres Nedarven, nemlig til Alder, Aarstid og Køn; men det vilde ikke være Umagen værd at forsøge paa at skille disse indviklede Forhold ud fra hinanden. Klasse VI. Ungerne afviger i deres første Fjerdragt fra hin- anden, naar de hører til forskellige Køn, idet de unge Hanner mere eller mindre nøje ligner de voksne Hanner, og de unge Hunner mere eller mindre de voksne Hunner. — De Tilfælde, der henhører til nærværende Klasse, er, om endskønt de tilhører forskellige Grup- per, ikke talrige, og dog skulde det, ifald Erfaringen ikke havde lært os det modsatte, synes at være den naturligste Ting af Verden, at Ungerne altid først til en vis Grad skulde ligne de voksne af sam- me Køn og saa efterhaanden komme til at ligne dem mere og mere. Den fuldvoksne Han hos den sorthovedede Sanger (Sylvia atrica- pilla) har et sort Hoved, medens Hunnens er rødbrunt, og Hr. Blyth