Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

43 byggede Stemmeorganer; den første bruger dem til forskelligartet Sang, den sidste blot til Skrigen.1) Dannelsen af forskellige Sprog og af forskellige Arter og Be- viserns for, at de begge cr blcvcn udviklede Trin for Trin, ligner hinanden mærkværdigt.2) Men vi kan forfølge mange Ords Op- rindelse længere tilbage end Arterne; thi vi kan opdage, hvorledes de virkelig er opstaaede ved Efterligning af forskellige Lyde. Vi finder i de forskellige Sprog slaaende Homologier, der hidrører fra Fælleshed i Afstamning, og Analogier, der skyldes en lignende Dannelsesproces. Den Maade, paa hvilken visse Bogstaver eller Lyde forandrer sig, naar andre forandrer sig, ligner meget korre- lativ Vækst. I begge Tilfælde har vi Fordobling af Dele, Virkninger af længe fortsat Brug og saa fremdeles. Den hyppige Tilstedevæ- relse af Rudimenter baade i Sprog og Arter er endnu mere mærk- værdig. Bogstavet m i Ordet am betyder jeg (7), saa at der i Ud- trykket I am er blevet beholdt et overflødigt og unyttigt Rudiment. Der er ogsaa mange Ord, der har beholdt Bogstaver, der er Rudi- menter af gamle Maader at udtale paa. Sprogene kan ligesom de organiske Væsener ordnes i Grupper og Undergrupper, og de kan enten klassificeres naturligt, altsaa efter Afstamning, eller kunstigt efter andre Karakterer. Herskende Sprog og Dialekter udbredes vidt og fører lidt efter lidt til Udryddelse af andre Tungemaal. Som Hr. C. Lyell bemærker, kommer et Sprog lige saa lidt som en Art igen, naar det engang er udryddet. Det samme Sprog har aldrig to Fødestavne. Forskellige Sprog kan krydses eller blandes med hinanden.3) Vi træffer Variabilitet i ethvert Tungemaal, og nye Macgillivray i: „Hist, of British Birds“, Vol. II. 1839, S. 29. En ud- mærket Iagttager, Hr. Blackwall, bemærker, at Skaden kan lære at ud- tale enkelte Ord, ja, selv korte Sætninger, lettere end nogen anden Fugl, dog har han, det tilføjer han, efter længe og omhyggeligt at have iagt- taget dens Levned og Vaner, aldrig mærket noget til, at den i vild Til- stand udfolder nogen ualmindelig Færdighed i Retning af Efterligning. „Researches in Zoology“ , 1834, S. 158. Se den meget interessante Parallel imellem Arters og Sprogs Udvikling, som er draget af Hr. Ch. Lyell i: „The Geolog. Evidences of the Anti- quity of Man“ , 1863, Kap. XXIII. 8)’Se Bemærkninger herom af Hr. F. W. Farrar i en interessant Artikel, betitlet: „Philology and Darwinism“ i: „Nature“, 24. Marts 1870, S. 528.