Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
byggede Stemmeorganer; den første bruger dem til forskelligartet
Sang, den sidste blot til Skrigen.1)
Dannelsen af forskellige Sprog og af forskellige Arter og Be-
viserns for, at de begge cr blcvcn udviklede Trin for Trin, ligner
hinanden mærkværdigt.2) Men vi kan forfølge mange Ords Op-
rindelse længere tilbage end Arterne; thi vi kan opdage, hvorledes
de virkelig er opstaaede ved Efterligning af forskellige Lyde. Vi
finder i de forskellige Sprog slaaende Homologier, der hidrører fra
Fælleshed i Afstamning, og Analogier, der skyldes en lignende
Dannelsesproces. Den Maade, paa hvilken visse Bogstaver eller
Lyde forandrer sig, naar andre forandrer sig, ligner meget korre-
lativ Vækst. I begge Tilfælde har vi Fordobling af Dele, Virkninger
af længe fortsat Brug og saa fremdeles. Den hyppige Tilstedevæ-
relse af Rudimenter baade i Sprog og Arter er endnu mere mærk-
værdig. Bogstavet m i Ordet am betyder jeg (7), saa at der i Ud-
trykket I am er blevet beholdt et overflødigt og unyttigt Rudiment.
Der er ogsaa mange Ord, der har beholdt Bogstaver, der er Rudi-
menter af gamle Maader at udtale paa. Sprogene kan ligesom de
organiske Væsener ordnes i Grupper og Undergrupper, og de kan
enten klassificeres naturligt, altsaa efter Afstamning, eller kunstigt
efter andre Karakterer. Herskende Sprog og Dialekter udbredes
vidt og fører lidt efter lidt til Udryddelse af andre Tungemaal.
Som Hr. C. Lyell bemærker, kommer et Sprog lige saa lidt som
en Art igen, naar det engang er udryddet. Det samme Sprog har
aldrig to Fødestavne. Forskellige Sprog kan krydses eller blandes
med hinanden.3) Vi træffer Variabilitet i ethvert Tungemaal, og nye
Macgillivray i: „Hist, of British Birds“, Vol. II. 1839, S. 29. En ud-
mærket Iagttager, Hr. Blackwall, bemærker, at Skaden kan lære at ud-
tale enkelte Ord, ja, selv korte Sætninger, lettere end nogen anden Fugl,
dog har han, det tilføjer han, efter længe og omhyggeligt at have iagt-
taget dens Levned og Vaner, aldrig mærket noget til, at den i vild Til-
stand udfolder nogen ualmindelig Færdighed i Retning af Efterligning.
„Researches in Zoology“ , 1834, S. 158.
Se den meget interessante Parallel imellem Arters og Sprogs Udvikling,
som er draget af Hr. Ch. Lyell i: „The Geolog. Evidences of the Anti-
quity of Man“ , 1863, Kap. XXIII.
8)’Se Bemærkninger herom af Hr. F. W. Farrar i en interessant Artikel,
betitlet: „Philology and Darwinism“ i: „Nature“, 24. Marts 1870,
S. 528.