Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

om kan vi være overbevist, fordi Hunnerne har været udsat for de samme Betingelser og dog ofte i overordentlig høj Grad er forskel- lige fra Hannerne. Om endskønt det er sandsynligt, at forandrede Betingelser, som virkede en lang Periode igennem, har kunnet faa en bestemt Indvirkning paa begge Køn, saa vilde dog det væsentlig- ste Resultat heraf være bleven en forøget Tendens til fluktuerende Variabilitet eller en Forøgelse af de individuelle Forskelligheder; og saadanne Forskelligheder vil have afgivet et udmærket Grundlag for Parringsvalgets Virkning. Arvelighedslovene synes, uafhængigt af Udvælgelsen, at have bestemt, hvorvidt de Karakterer, Hannerne har erhvervet for Skøn- hedens Skyld, eller med hvilke de kan frembringe forskellige Lyde, eller med hvilke de kan bekæmpe hinanden, er bleven nedarvede til Hannerne alene eller til begge Køn, enten for stedse eller perio- disk til en vis Aarstid. Hvorfor forskellige Karakterer undertiden er bleven nedarvede paa den ene Maade og undertiden paa den anden, det ved man i de fleste Tilfælde ikke; men Variabilitets- perioden synes ofte at have været den bestemmende Aarsag. Naar begge Køn har arvet alle Karaktererne, maa de nødvendigvis ligne hinanden; men da de paa hinanden følgende Varieringer kunde blive forskelligt nedarvede, saa kan man, endogsaa indenfor enhver Slægt, finde den samme Gradation lige fra den aller største Lighed mellem Kønnene til den aller største Ulighed. Hos mange nær be- slægtede Arter, der har næsten de samme Livsvaner, er Hannerne hovedsagelig kommen til at afvige fra hinanden ved Parringsvalgets Indvirkning; medens Hunnerne navnlig er bleven forskellige der- ved, at de i en større eller mindre Grad har faaet Andel i de Karak- terer, der saaledes er bleven erhvervede af Hannerne. Endvidere vilde Virkningerne af Livsbetingelsernes bestemte Indflydelse ikke være bleven udviskede hos Hunnerne saaledes som hos Hannerne, ved Ophobningen af stærkt udprægede Farver og andre Prydelser. Individerne af begge Køn vil, hvordan de saa end har været paa- virkede, i de paa hinanden følgende Perioder have holdt sig næsten ens, paa Grund af den uhindrede Krydsning mellem mange Indi- vider. Hos de Arter, hvor der er Forskel paa Kønnenes Farver, er det muligt, at der før eksisterede en Tendens til at nedarve de paa hinanden følgende Varieringer ligelig til begge Køn; og at Hunnerne