Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

220 flødigt at nævne andre Eksempler, og jeg skal kun tilføje, at Hr. Barr, som omhyggeligt har opdrættet mange Blodhunde, siger, at næsten hvert Øjeblik viser bestemte Individer en afgjort Forkær- lighed for Individer af det andet Køn. Endelig har Hr. Cuppies, efter at have lagt Mærke til dette Spørgsmaal endnu et Aar, nylig skrevet til mig: „Jeg har faaet fuld Bekræftelse paa min tidligere Meddelelse om, at Hunde ved Parringen foretrækker bestemte Individer, idet de ofte paavirkes af Størrelse, livlig Lød og indivi- duel Karakter, ligesom ogsaa af den Omstændighed, hvorvidt de er kendt med de paagældende Individer.“ Angaaende Heste meddeler Hr. Blenkiron, den største Vædde- løbshesteopdrætter i Verden, mig, at Hingste saa hyppigt viser sig lunefulde i deres Valg, idet de vender sig fra én Hoppe og uden nogen synlig Aarsag forbinder sig med en anden, at man sædvanlig- vis maa bruge Kunstgreb. Den berømte „Monarque“ vilde f. Eks. ikke indlade sig paa nogen Forbindelse med Moderen til „Gladia- teur“, og man maatte derfor tage sin Tilflugt til List. Vi kan til Dels forstaa Grunden til, at saa værdifulde Væddeløbshingste, der er saa efterspurgte, er saa kræsne i deres Valg. Hr. Blenkiron har aldrig kendt noget til, at en Hoppe har vraget en Hingst, men dette er indtruffet i Hr. Wrigth’s Stald, og man maatte søge at bedrage Hoppen. Prosper Lukas1) anfører forskellige Citater efter franske Avtoriteter og siger: „Det hænder, at Hingste forelsker sig i en be- stemt Hoppe og ikke vil have med andre at gøre“. Med Baélen som Hjemmelsmand meddeler han lignende Ting om Tyre. Hoff- berg siger i sin Beskrivelse af de tæmmede Rensdyr i Lapland : „Hunnerne indlader sig helst med de største og stærkeste Hanner og flygter hen til dem, naar de yngre Hanner forfølger dem, og de gamle jager saa de unge paa Flugt“2). En gejstlig, som har opfødt mange Svin, forsikrer mig, at Søer ofte vrager én Orne og straks indlader sig med en anden. Man ser saaledes, at der ikke kan være Tvivl om, at de fleste af vore Huspattedyr viser sig i Besiddelse af stærk individuel Anti- pati og Forkærlighed, og man ser ligeledes, at dette gælder hyp- x) „Traité de l’Héréd. Nat.“ , Tom. II, 1850, S. 296. 2) „Amoenitates Acad.“, Vol. IV, 1788, S. 160.