Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

228 Katte af Baldrian, Stoffer, som langtfra er os behagelige, og at Hunde holder af at lugte til Aadsler og at rulle sig i dem, skønt de ikke æder dem. De samme Grunde, som den Gang vi talte om Hjortens Stemme, fik os til at forkaste den Antagelse, at den brugtes til at hidkalde Hinden, gør ogsaa, at vi ikke kan indlade os paa at antage, at Lugten tjener til at bringe Hunnerne langt borte fra hen til Hannerne. Stærk og længe fortsat Brug kan ikke her være kom- men med i Spillet, saaledes som da Talen var om Stemmeredska- berne. Den Lugt, der udsendes, maa være af stor Betydning for Hannerne, eftersom store og sammensatte Kirtler, forsynede med Muskler til at udtømme Sækken med og til at lukke eller aabne Mundingen med, i nogle Tilfælde er bleven udviklede. Disse Or- ganer kan kun forstaas udviklede ved Parringsvalgets Hjælp, ifald de stærkest lugtende Hunner er heldigst stillede, hvad det angaar at vinde Hunner og at efterlade sig Afkom, som kunde arve deres efterhaanden mere og mere fuldkomment udviklede Kirtler og Dufte. Haarets Udvikling. — Vi har set, at Hanpattedyrene ofte har Haaret paa deres Halse og Skuldre stærkere udviklede end Hun- nerne, og der kunde tilføjes mange flere Eksempler herpaa. Under- tiden beskytter et saadant Haarlag Hannen, naar den kæmper; men om Haaret i de fleste Tilfælde er særlig bleven udviklet i dette Øjemed, er meget tvivlsomt. Vi kan næsten være sikre paa, at dette ikke er Tilfældet, naar vi har at gøre med en tynd smal Haarkam, der løber ned ad Ryggen i hele dens Længde; thi en Kam af denne Slags vilde næppe paa nogen som helst Maade beskytte, og det er ikke rimeligt, at et saadant Sted som Midten af Ryggen særlig skulde være udsat. Alligevel er saadanne Kamme undertiden kun tilstede hos Hannerne eller er meget stærkere udviklede hos dem end hos Hunnerne. To Antiloper, Tragelaphus scriptus1) (se Fig. 68, S. 243) og Portax picta kan nævnes som Eksempler. Haarkammene hos visse Hjorte og hos den vilde Gedebuk stritter lige i Vejret, naar disse Dyr er forbitrede eller forskrækkede2); men der er ingen Rimelighed for at antage, at de er bleven erhvervede for at indjage ’) Dr. Gray: „Gleanings from the Menagerie at Knowsley“ , Pl. 28. 2) Judge Caton om Wapitien: „Transact. Ottawa Acad. Nat. Sciences“, 1868, S. 36, 40; Blyth: „Land and Water“ otn Capra ægagrus, 1867, S. 37.