Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

230 delige Geds tamme Racer, og hos Hemitragus har ingen af Køn- nene Skæg. Hos Stenbukken er Skægget ikke udviklet om Somme- ren og er til andre Aarstider saa lille, at det maa kaldes rudimen- tært1). Hos nogle Aber findes Skægget kun hos Hannen; dette gælder saaledes om Orang-Utangen, eller det er meget større hos Hannen end hos Hunnen, hvad der er Tilfældet med Mycetes caraya og Skovdjævelen (Pithecia Satanas, Fig. 66). Dette gælder ogsaa om de Whiskers, der findes hos nogle Arter af Macacus2), og, som vi har set, ogsaa om nogle Bavianarters Manker. Men hos de fleste Abearter er de forskellige Haarduske omkring Ansigtet og paa Hovedet ens hos begge Køn. Hannerne hos de forskellige Medlemmer af Oksefamilien (Bo- vidæ) og hos visse Antiloper, er forsynede med en Doglap eller en stor Hudfold paa Halsen, som ikke er nær saa stærkt udviklet hos Hunnen. Hvad kan vi nu slutte os til af saadanne Kønsforskelligheder som disse? Ingen vil paastaa, at visse Gedebukkes Skæg, eller Ty- rens Doglap, eller Haarkammene ned ad Ryggen hos visse Antilope- hanner, er direkte til Nytte for dem eller nyttige i almindelig For- stand. Det er muligt, at det uhyre Skæg hos Pitheciahannen og det store Skæg hos Orang-Utangen kan beskytte disse Dyrs Struber, naar de kæmper; Vogterne i de zoologiske Haver har meddelt mig, at mange Aber angriber hinanden ved at bide i Struben; men det er ikke rimeligt, Skægget er bleven udviklet i et Øjemed, der er for- skelligt fra det, i hvilket Whiskers, Knebelsbarter og andre Haar- duske i Ansigtet tjener, og der er ingen, der vil mene, at disse Ting gør Nytte som Beskyttelsesmidler. Kan vi da anse alle disse Haar- og Hudvedhæng for Virkningen af en aldeles hensynsløs Variabilitet hos Hannerne? Det kan ikke nægtes, at det er muligt; thi hos. mange tæmmede Pattedyr har visse Karakterer, der aabenbart ikke skyldes Atavisme eller Tilbageslag til en eller anden vild Stamform, vist sig hos Hannerne og findes kun hos disse, eller er stærkere ud- viklede hos dem end hos Hunnerne; — Eksempler herpaa er: Puk- len hos det indiske Zebukvægs Hanner, Halerne hos de fedthalede ’) Se Dr. Grays „Cat. of Mammalia in British Museum“, Part III, 1852,. S. 144. 2) Rengger: „Säugethiere“ etc., S. 14; Demarest: „Mammalogie“ , S. 66.