Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
231 Væddere, Pandens buede Omrids hos forskellige Faareracer, Man- ken hos en amerikansk Races Væddere, og endelig Manken, de lange Haar paa Bagbenene og Doglappen hos Berburagedebukken1). Den Manke, som kun findes hos Vædderne hos den ovenfor nævnte afrikanske Faarerace, er en virkelig sekundær Kønskarakter, thi den udvikles ikke, efter Meddelelse fra Hr. Winwood Reade, der- som Dyret kastreres. Om endskønt vi, som jeg har vist i mit Værk „Variation under Domestication“ burde være yderst forsigtige med at slutte, at en bestemt Karakter, selv hos Dyr, som holdes af halvt civiliserede Folk, ikke har været Racevalget underkastet og saa- ledes er bleven forstærket, saa gælder dette sandsynligvis ikke om de nys nævnte Tilfælde, i Særdeleshed da Karaktererne kun er til- stede hos Hannen, eller er stærkere udviklede hos denne end hos Hunnen. Dersom man bestemt vidste, at den afrikanske mankede Vædder nedstammede fra den samme Urstok som de andre Faare- racer, eller om Berburagedebukken med dens mange Lapper osv. nedstammede fra det samme Hold som de andre Gedebukke, og der- som der ikke er bleven anvendt nogen Udvælgelse overfor disse Ka- rakterer, saa maa det skyldes almindelig Variabilitet i Forbindelse med kønsbunden Nedarving. I saa Fald vilde det være muligt at sige det samme om mange analoge Karakterer, der træffes hos Dyr i vild Tilstand. Jeg kan alligevel ikke faa mig selv til at tro, at dette er rigtigt i mange Til- fælde, saaledes f. Eks. at det skulde gælde om den mærkværdige Haarvækst, der findes paa Ammotragushannens Strube og Forben, eller om Pitheciahannens uhyre store Skæg. Angaaende de Anti- loper, hos hvilke Hannen, naar den er voksen, er stærkere farvet end Hunnen, og angaaende de Aber, hos hvilke dette ligeledes er Tilfældet, og hos hvilke Ansigtets Haar har en anden Farve end Hovedets øvrige Haar og er ordnet paa den mest forskelligartede og elegante Maade, saa mener jeg, at det er rimeligt, at disse Haar- kamme og Duske er bleven erhvervede til Prydelse; og det ved jeg ogsaa er somme Naturforskeres Mening. Dersom denne Antagelse er rigtig, kan der ikke være synderlig Tvivl om, at disse Karakterer Se Kapitlerne om disse forskellige Dyr i første Bind af min „Variation of Animals and Plants under Domestication“ ; ligeledes Vol. II, S. 73; endvidere Kap. XX, om Udvælgelse hos halvciviliserede Folkeslag. Om Berburageden se Dr. Gray: „Catalogue“, ibid. S. 157.