Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
er bleven erhvervede, eller i det mindste bleven modificerede, ved
Parringsvalg.
Haarets og den nøgne Huds Farve. ■—- Jeg vil først i Korthed
nævne alle de Eksempler, jeg kender, paa at Hanpattedyr har en
anden Farve end Hunnerne. Efter Meddelelse fra Hr. Gould er det
sjældent, at Pungdyrenes Køn er forskellige fra hinanden i denne
Henseende; men den store røde Kænguru danner en slaaende Und-
tagelse, „idet nemlig en fin blaa Farve er fremherskende hos de
Dele af Hunnen, der er røde hos Hannen“1). Hos Didelphis opossum
fra Cayenne skal Hunnen være lidt mere rød end Hannen. Angaa-
ende Gnavere bemærker Dr. Gray: „Afrikanske Egern, særlig de,
der findes i de tropiske Egne, har en meget mere straalende og
mere livlig farvet Pels til visse Aarstider end til andre; og Han-
nens Pels er i Almindelighed mere straalende end Hunnens“2). Dr.
Gray meddeler mig, at han særlig nævner de afrikanske Egern,
fordi de paa Grund af deres usædvanlig livlige Farver bedst kan
vise Forskellen. Hunnen hos den russiske Mus minutus har en ble-
gere og mere smudsig Farve end Hannen. Hos nogle faa Flagger-
mus er Hannens Pels lysere og mere straalende end Hunnens3).
De paa Landjorden levende Rovdyr og Insektædere frembyder
sjældent kønslige Forskelligheder af nogen Slags, og deres Farver
er næsten altid ganske ens hos begge Køn. Oceloten (Felis parda-
lis) er imidlertid en Undtagelse, thi Hunnens Farve er i Sammen-
ligning med Hannens „mindre iøjnefaldende“, idet det gule er mat-
tere, det hvide mindre rent, Striberne er mindre brede, og de
sorte Pletter har mindre Tværmaal“4). Hos den beslægtede Felis
mitis er der ogsaa Forskel paa Kønnene, men i en endnu mindre
Grad, idet Hunnens Hovedfarve er lidt blegere end Hannens, og
de sorte Pletter er mindre sorte. De i Vandet levende Rovdyr eller
*) Osphranter rufus, Gould: „Mammals of Australia“, Vol. II, 1863. Om
Didelphis, Desmarest: „Mammalogie“ , S. 256.
2) „Annals and Mag. of Nat. Hist.“ , Nov. 1867, S. 325. Om Mus minutus,
Desmarest: „Mammalogie" , S. 304.
») J. A. Allen i: „Bulletin of Mus. Comp. Zoolog, of Cambridge, United
States“, 1869, S. 207.
4) Demarest: „Mammalogie“, 1820, S. 223. Om Felis mitis, Rengger: ibid.
S. 194.