Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
233 Sælerne afviger derimod undertiden betydeligt fra hinanden i Farve, og de frembyder, som vi alt har set, andre mærkelige Kønsforskel- ligheder. Saaledes er den sydlige Halvkugles Øresæl (Otaria nigre- scens) ovenpaa frisk brun, medens Hunnen, hvis Farver tidligere naar deres fuldstændige Tilstand end Hannens, er mørkegraa oven- paa, medens Ungerne af begge Køn har en meget mørk chokolade- brun Farve. Hos den nordiske Svartside (Phoca groenlandica) er Hannen brunlig graa med en mærkelig saddelformet, mørk Plet paa Ryggen; Hunnen er meget mindre og har et ganske andet Udseende, idet den er mat hvid eller gulagtig straafarvet, med læderbrun Lød paa Ryggen“. Ungerne er i Begyndelsen ganske hvide og kan „næp- pe skelnes fra Isblokkene og Sneen, hvorved altsaa deres Farve kommer til at virke som Beskyttelsesfarve“1). Hos Drøvtyggerne træffer man hyppigere Forskel paa Kønnenes Farve end hos nogen anden Orden. En saadan Forskel er alminde- lig hos Strepsiceros-Antiloperne, saaledes er Portax picta-Hannen blaagraa og meget mørkere end Hunnen, og den firkantede hvide Plet paa Struben, de hvide Tegninger paa Fodleddet og de sorte Pletter paa Ørerne er hos dem alle mere udprægede. Vi har set, at hos denne Art er Kammene og Haartotterne meget mere udvik- lede hos Hannen end hos de kullede Hunner. Hannen bliver, efter Meddelelse fra Hr. Blyth, uden at fælde sine Haar, periodisk mør- kere i Brunsttiden. Man kan ikke kende de unge Hanner fra de unge Hunner, før de er over en tolv Maaneder gamle; og dersom Hannen inden den Tid kastreres, skifter den, ifølge samme Avtori- tet, aldrig Farve. Vigtigheden af det sidst nævnte Faktum, som Kendetegn paa, at vi her virkelig har med kønslig Farve at gøre, bliver indlysende, naar man hører2), at hverken den røde Sommer- dragt eller den blaa Vinterdragt hos den virginske Hjort bliver paa- virket af Kastrering. Hos de fleste eller hos alle de stærkt prydede Arter af Tragelaphus er Hannerne mørkere end de kullede Hunner, og deres Haarkamme er stærkere udviklede. Hos Hannerne af den pragtfulde Antilope: Derby’s Eland, er Kroppen rødere, hele Halsen meget mørkere sort, og dc hvide Baand, som danner Grænsen mel- ') Dr. Murie om Otaria i: „Proc. Zoolog. Soc.“, 1869, S. 108. Hr. R. Brown om P. groenlandica, ibid. 1868, S. 417. Se ligeledes om Sælernes Farve, Demarest, ibid. S 243, 249. -) Judge Caton i: „Trans Ottawa Acad, of Nat. Sciences“ , 1868, S. 4. Darwin: Menneskets Afstamning II