Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
234 lem disse Farver, bredere end hos Hunnen. Hos den kapske Eland er Hannen lidt mørkere end Hunnen1). Hos den indiske Sortbuk (A. bezoartica), der hører til en anden Antilopegruppe, er Hannen meget mørk, næsten sort, medens den kullede Hun har en gulbrun Farve. Efter hvad Hr. Blyth meddeler mig, har vi hos denne Art en Række Kendsgerninger, der er paral- lele med de Forhold, vi har omtalt hos Portax picta, nemlig det, at Hannen periodisk skiftede Farve i Brunsttiden, endvidere Kastre- ringens Indvirkning paa denne Forandring og endelig det, at Unger- ne ikke var til at kende fra hinanden. Hos Antilope niger er Hannen sort, medens Hunnen saa vel som Ungerne er brune; hos A. sing- sing har Hannen meget mere straalende Farver end den kullede Hun, og dens Bryst og Bug er mørkere; hos Hannen af Antilope caama er de Tegninger og Striber, der findes paa forskellige Dele af Lege- met, sorte, medens de hos Hunnen er brune; hos den brogede Gnu (A. gorgon) „er Hannens Farver næsten de samme som hos Hun- nen, kun dybere og med et klarere Skær“2). André analoge Eksem- pler kunde anføres. Bantengtyren (Bos sondaicus) fra det malayiske Archipelag er næsten sort, med hvide Ben og Bagparter; Koen har en klar, lys kaffebrun Farve, og det samme gælder om Tyrekalvene, indtil de bliver omtrent tre Aar gamle, thi saa skifter de hurtigt Farve. Den kastrerede Tyr faar Koens Farve. Kemasgedens Hun er blegere, og Hunnen af Capra ægagrus skal have en mere ensformet Farve end deres respektive Hanner. Hos Hjorte er det sjældent, at der er nogen Forskel paa Kønnenes Farve. Judge Caton meddeler mig imidlertid, at hos Wapitihjortens Hanner (Cervus canadensis) er ’) Dr. Gray: „Cat. of Mammals in Brit. Mus.“, Part III, 1852, S. 134— 142; ligeledes Dr. Gray: „Gleanings from the Menagerie of Knowsley“ , hvor der er en pragtfuld Tegning af Oreas derbianus, se Teksten om Tragelaphus. Om den kapske Eland (Oreas canna) se Andrew Smith: „Zoology of S. Africa“, Pl. 41 og 42. Der er ogsaa mange af disse Anti- loper i Zoological Society’s Haver. a) Om Ant. niger se: „Proc. Zoolog. Soc.“, 1850, S. 133. Angaaende en beslægtet Art, hos hvilken der er en lignende Forskel paa Kønnenes Farve, se Hr. S. Baker: „The Albert Nyanza“, 1866, Vol. II, S. 327. Om A. sing-sing, Gray: „Cat. Brit. Mus.“, S. 100. Demarest: „Mam- malogie“, S. 468, om A. caama. Andrew Smith: „Zoology of S. Africa“ , om Gnuen.