Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
lem disse Farver, bredere end hos Hunnen. Hos den kapske Eland
er Hannen lidt mørkere end Hunnen1).
Hos den indiske Sortbuk (A. bezoartica), der hører til en anden
Antilopegruppe, er Hannen meget mørk, næsten sort, medens den
kullede Hun har en gulbrun Farve. Efter hvad Hr. Blyth meddeler
mig, har vi hos denne Art en Række Kendsgerninger, der er paral-
lele med de Forhold, vi har omtalt hos Portax picta, nemlig det, at
Hannen periodisk skiftede Farve i Brunsttiden, endvidere Kastre-
ringens Indvirkning paa denne Forandring og endelig det, at Unger-
ne ikke var til at kende fra hinanden. Hos Antilope niger er Hannen
sort, medens Hunnen saa vel som Ungerne er brune; hos A. sing-
sing har Hannen meget mere straalende Farver end den kullede Hun,
og dens Bryst og Bug er mørkere; hos Hannen af Antilope caama
er de Tegninger og Striber, der findes paa forskellige Dele af Lege-
met, sorte, medens de hos Hunnen er brune; hos den brogede Gnu
(A. gorgon) „er Hannens Farver næsten de samme som hos Hun-
nen, kun dybere og med et klarere Skær“2). André analoge Eksem-
pler kunde anføres.
Bantengtyren (Bos sondaicus) fra det malayiske Archipelag er
næsten sort, med hvide Ben og Bagparter; Koen har en klar, lys
kaffebrun Farve, og det samme gælder om Tyrekalvene, indtil de
bliver omtrent tre Aar gamle, thi saa skifter de hurtigt Farve. Den
kastrerede Tyr faar Koens Farve. Kemasgedens Hun er blegere, og
Hunnen af Capra ægagrus skal have en mere ensformet Farve end
deres respektive Hanner. Hos Hjorte er det sjældent, at der er
nogen Forskel paa Kønnenes Farve. Judge Caton meddeler mig
imidlertid, at hos Wapitihjortens Hanner (Cervus canadensis) er
’) Dr. Gray: „Cat. of Mammals in Brit. Mus.“, Part III, 1852, S. 134—
142; ligeledes Dr. Gray: „Gleanings from the Menagerie of Knowsley“ ,
hvor der er en pragtfuld Tegning af Oreas derbianus, se Teksten om
Tragelaphus. Om den kapske Eland (Oreas canna) se Andrew Smith:
„Zoology of S. Africa“, Pl. 41 og 42. Der er ogsaa mange af disse Anti-
loper i Zoological Society’s Haver.
a) Om Ant. niger se: „Proc. Zoolog. Soc.“, 1850, S. 133. Angaaende en
beslægtet Art, hos hvilken der er en lignende Forskel paa Kønnenes
Farve, se Hr. S. Baker: „The Albert Nyanza“, 1866, Vol. II, S. 327.
Om A. sing-sing, Gray: „Cat. Brit. Mus.“, S. 100. Demarest: „Mam-
malogie“, S. 468, om A. caama. Andrew Smith: „Zoology of S. Africa“ ,
om Gnuen.