Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

235 Halsen, Bugen og Benene meget mørkere end hos Hunnen; men om Vinteren svinder de mørke Farver efterhaanden hen og bliver borte. Jeg kan her nævne, at Judge Caton har i sin Park tre Racer af virginske Hjorte, som afviger lidt fra hinanden i Farve, men For- skellighederne findes næsten allesammen hos den blaa Vinter- eller Parringsdragt, saa at dette Tilfælde kan sammenlignes med dem. der er meddelt i det foregaaende Kapitel om nærbeslægtede eller hinanden nær repræsenterende Fuglearter, som kun afviger fra hin- anden i deres Parringsdragt1). Hinderne hos den sydamerikanske Cervus paludosus, ligesom ogsaa Kiddene af begge Køn, har ikke de sorte Striber paa Næsen og den sorte Linie paa Brystet, som er karakteristisk for de voksne Hanner2). Endelig er den voksne Han af den smukt farvede og plettede Axishjort betydeligt mørkere end Hinden, efter hvad Hr. Blyth har meddelt mig, og den kastrerede Han faar aldrig den mørke Farve. Den sidste Orden, som vi kommer til at omtale — thi jeg ved ikke, at der findes Forskel paa Kønnenes Farver i andre Pattedyr- grupper — er Primaternes Orden. Hannen af Lemur macaco er kulsort, medens Hunnen er rødliggul, men i høj Grad variabel i Farve3). Af den nye Verdens firhændede er Hunnerne og Ungerne hos Mycetes caraya graagule og ens; i det andet Aar bliver den unge Han rødbrun, i det tredje Aar sort, undtagen Maven, som imidlertid bliver ganske sort i det fjerde eller femte Aar. Der er ogsaa en stærk udpræget Forskel paa Kønnenes Farve hos Mycetes seniculus og Cebus capucinus. Ungerne af den første Art, og jeg tror ogsaa den anden Arts, ligner Hunnerne. Hos Pithecia leucoce- phala ligner Ungerne ligeledes Hunnerne, som er brunlig sorte ovenpaa og lyst rustrøde nedenunder, medens de voksne Hanner er sorte. Haarkransen rundt om Ansigtet paa Ateles marginatus er gul hos Hannen og hvid hos Hunnen. Hos den gamle Verdens Aber er Hannerne af Hylobates hoolock altid sorte med et hvidt Baand ‘) „Ottawa Academy of Sciences“, 21. Maj 1868, S. 3, 5. *) S. Müller om Banteng i: „Zoog. Indischen Archipel“ , 1839—44, Tab. 35; se ogsaa Raffles, citeret af Hr. Blyth i „Land and Water“, 1867, S. 476. Om Geder, Dr. Gray i „Cat. Brit. Mus.“, S. 146; Desmarest: „Mammalogie“", S. 482. Om Cervus paludosus, Rengger: ibid. S. 345. 3) Sclater i: „Proc. Zool. Soc.“ , 1866, S. I. Ogsaa de Herrer Pollen og van Dam bekræfter denne Kendsgerning. 16*