Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

236 over Brynene, Hunnerne varierer fra hvidbrunt til en mørk Farve, der er blandet med sort, men de er aldrig aldeles sorte1). Hos den smukke Cercopithecus Diana er den voksne Hans Hoved intensivt sort, medens Hunnens er mørkegraat; hos den første er Skindet mellem Lemmerne af en elegant gulbrun Farve, hos den sidste er det blegere. Hos den lige saa smukke og mærkelige Abe Cercopi- thecus cephus er den eneste Forskel paa Kønnene den, at Hannens Hale er kastaniebrun og Hunnens graa; men Hr. Bartlett meddeler mig, at alle Farverne bliver stærkere udprægede, naar den er vok- sen, medens de hos Hunnen bliver, som de var i dens Ungdom. At dømme efter de kolorerede Figurer, Salomon Muller meddeler, er Hannen af Semnopithecus chrysomelas næsten sort, medens Hun- nen er blegbrun. Hos Cercopithecus cynosurus og griseo-virides er en Legemsdel, som kun findes hos Hannerne, af den mest straa- lende blaa og grønne Farve og staar i stærk Modsætning til den nøgne, stærkt røde Hud paa Bagdelen af Legemet. Endelig afviger i Bavianfamilien den voksne Han af Cynocepha- lus hamadryas fra Hunnen ikke blot ved sin uhyre Manke, men og- saa lidt ved Haarets Farve og ved de nøgne Callusdannclser. Hos Mandrillen (Cynocephalus leueophæus) er Hunnerne og Ungerne af en meget blegere Farve end de voksne Hanner og er mindre grønlige. Intet andet Medlem af hele Pattcdyrklassen er farvet paa en saa mærkelig Maade som den voksne Han hos en Mandrilleart (Cynocephalus mormon). Naar Dyret bliver voksent, faar Ansigtet en smuk blaa Farve, og Næseryggen og Næsetippen bliver straa- lende røde. Ifølge nogle Forfattere er Ansigtet ogsaa tegnet med hvidlige Striber og er til Dels skygget med sort, men disse Farver synes at være variable. Paa Panden er der en Haarkam, og paa Hagen et gult Skæg, „alle de øverste Dele af deres Laar og det store nøgne Sted paa deres Bagdel er farvede med det mest livlige rødt og med en Blanding af blaat, som virkelig ikke er uden Ele- gance“2). Naar Dyret er opirret, faar alle de nøgne Dele en mere ‘) Om Mycetes, Rengger: ibid. S. 14; og Brehm: „Illustriertes Thier- leben“, B. I, S. 96, 107. Om Ateles, Desmarest: „Mammalogie“, S. 75. Om Hylobates, Blyth i: „Land and Water“, 1867, S. 135. Om Semnopi- thecus, S. Müller i: „Zoog. Indischen Archipel“, Tab. X. 2) Gervais: „Hist. Nat. des Mammiféres“ , 1854, S. 103. Der er meddelt Tegninger af Hannens Kranium. Desmarest: „Mammalogie“, S. 70.