Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

48 langt vigtigere, om der eksisterer en Verdens-Skaber og Opretholder, og dette Spørgsmaal er jo bleven besvaret bekræftende af de rigest begavede Folk, der nogensinde har levet. Dersom vi imidlertid i Begrebet „Religion“ med indbefatter Troen paa en usynlig Aandevirksomhed, saa kommer der noget an- det ud; thi denne Tro synes at være næsten universel hos de mindst civiliserede Racer. Det er heller ikke vanskeligt at forstaa en saa- dan Tros Tilblivelse. Saasnart som de vigtige Evner Indbildnings- kraft, Forundring og Nysgerrighed i Forbindelse med nogen Døm- mekraft var bleven nogenlunde udviklede, vilde Mennesket natur- ligt have søgt at forstaa, hvad der foregik rundt om ham, og paa en eller anden ubestemt Maade have tænkt over sin egen Tilvæ- relse. Som Hr. M’Lennan1) har bemærket: „Mennesket maa lave sig en Slags Forklaring for Livets Fremtoninger, og naar man skal dømme efter, hvor almindelig udbredt den er, saa synes den første Hypotese, der er faldet Mennesket ind, at have været den, at Natur- fænomenerne maa tilskrives Tilværelsen af Aander i Dyr, Planter, Ting og Naturkræfter, Aander, der satte Dyr, Planter o. s. v. i Virksomhed, ligesom dem, Mennesket vidste, at de selv ejede.“ Som Hr. Tylor anskueligt har vist det, er det sandsynligt, at Drømme kan have givet Anledning til Troen paa Aander; thi de vilde har ikke nogen særlig udviklet Evne til at skelne mellem subjektive og ob- jektive Indtryk. Naar den vilde drømmer, tror han, at de Skikkelser, der viser sig for ham, er kommen borte fra og har staaet hos ham; eller ogsaa, at „Drømmerens Sjæl gaar ud paa Rejser og kommer hjem med en Erindring om, hvad den har set.1)“ Men førend de ’) „The Worship of Animals and Plants“ i: „Fortnightly Review“, 1. Okt 1869, S. 422. Tylor: „Early History of Mankind“, 1865, S. 6. Se ogsaa de tre mær- kelige Kapitler om Religionens Udvikling i Lubbock’s „Origin of Civi- lisation“, 1870. Paa en lignende Maade forklarer Hr. Herbert Spencer i sin geniale Afhandling i: „Fortnightly Review“ (1. Maj 1870, S. 535) de første Former for religiøs Tro den hele Verden over, ved at Men- nesket ved Drømme, Skygger og andre Ting kom til at betragte sig selv som et dobbelt Væsen, legemligt og aandeligt. Da den aandelige Del antages at eksistere efter Døden og antages at have Magt, formil- des den ved forskellige Gaver og Ceremonier, og dens Hjælp paakaldtes. Han viser saa fremdeles, at Navne eller Øgenavne, som en Stammes Fader eller Grundlægger har faaet efter et Dyr eller en Genstand, naar