249
Hos mange af de firhændede har vi et yderligere Bevis paa, at Par-
ringsvalget har været virksomt, i Hannernes betydelige Størrelse og
Styrke og deri, at deres Hjørnetænder er stærkere udviklede end
Hunnernes. Med Hensyn til den besynderlige Maade, paa hvilken
begge Køn er farvede hos nogle Arter, og med Hensyn til Skøn-
Fig. 71.
Hoved af Semnopithecus comatus.
Fig. 72.
Hoved af Cebus capucinus.
Fig. 74.
Fig. 73.
Hoved af Ateles marginatus.
heden hos andre, vil nogle faa Eksempler være tilstrækkelige. Hos
Cercopithccus petaurista (Fig. 75) er Ansigtet sort, medens Whi-
skers og Hageskægget er hvidt, og der er en skarp begrænset rund
hvid Plet paa Næsen, bedækket med korte hvide Haar, noget, der
giver Dyret et næsten latterligt Udseende. Semnopithecus frontatus
har ligeledes et sortladent Ansigt, har et langt sort Skæg og paa
Panden en stor nøgen Plet af en blaahvid Farve; Ansigtet hos Ma-
cacus lasiotus er smudsig kødfarvet med en skarpt begrænset rød Plet
Darwin: Menneskets Afstamning II
17