Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

252 nøgne Hud er vidunderlig forskellig hos de forskellige Arter. Den er ofte brun eller kødfarvet med fuldstændig hvide Dele og ofte lige saa sort som den mest sodede Neger. Hos Brachyurus er den skar- lagenrøde Farve mere straalende end hos den stærkest rødmende kaukasiske Mø. Ansigtsfarven er undertiden mere bestemt orange- gul end hos nogen Mongol, og hos forskellige Arter er den blaa, slaaende over til violet eller graat. Hos alle de Arter, Hr. Bartlett kender, hos hvilke de voksne af begge Køn har stærkt farvede Ansigter, er Farverne matte eller mangler i den første Ungdom. Dette gælder ligeledes om Mandrillen og Rhesus, hos hvilke Ansigtet og Legemets bagerste Dele kun har straalende Farver hos det ene Køn. I disse sidste Tilfælde har vi al mulig Grund til at tro, at Far- verne blev erhvervede ved Parringsvalg; og vi føres naturligt til og- saa at lade denne Antagelse gælde de foregaaende Arter, skønt begge Køn, naar de er voksne, har deres Ansigter farvede paa samme Maade. Om endskønt mange Aber i vore Øjne langtfra er skønne, saa er der dog andre Arter, som almindeligt bliver beundrede for deres elegante Udseende og straalende Farver. Semnopithecus nemæus be- skrives som overordentlig smuk, uagtet dens Farver er temmelig ejendommelige; det orangefarvede Ansigt er omgivet af lange Whi- skers af en skinnende Hvidhed, den har en kastaniebrun Streg over Øjenbrynene, Skindet paa Ryggen har en fin graa Farve, og der er en firkantet Plet over Lænden, Halen og Underarmen er snehvide; Brystet er glinsende kastaniebrunt, Baglemmernes Laar er sorte og Benet kastanierødt. Jeg skal kun omtale to andre Aber for deres Skønheds Skyld, og jeg har udvalgt de følgende, eftersom de i deres Farve frembyder nogle smaa Kønsforskelligheder, hvilket til en vis Grad gør det sandsynligt, at begge Køn skylder Parringsvalget deres elegante Udseende. Hos Cercopithecus cephus er Pelsens Hoved- farve spraglet grønt og Struben er hvid; hos Hannen er Halens Ende kastaniebrun; men Ansigtet er dog den stærkest prydede Del, idet Huden hovedsagelig er blaagraa, afskygget til sort neden under Øjnene, Overlæben fin blaa og paa sin nederste Rand beklædt med en tynd sort Knebelsbart; Kindskægget er orangefarvet, og den øver- ste Del sort, saaledes at det danner et Baand, som gaar tilbage hen- imod Ørerne, hvilke sidste er beklædt med hvidlige Haar. I Zoologi- cal Societys Have har jeg ofte hørt besøgende beundre en anden