Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

253 Abes Skønhed, nemlig den, der med Rette kaldes Cercopithecus Diana (Fig. 76); Skindets Hovedfarve er graat, Brystets og Under- armens Inderside har en hvid Farve, en stor trekantet, skarp be- grænset Plet paa Bagsiden af Ryggen har en rig kastaniebrun Far- ve; hos Hannen har Indersiden af Laaret og Bagkroppen en fin gul- brun Farve, og den øverste Del af Hovedet er sort; Ansigtet og Ørerne er intensivt sorte og staar i smuk Modsætning til en hvid Tværkam over Øjenbrynene og til et langt, hvidt, spidst Skæg, der er sort ved Grunden1). Hos disse og mange andre Aber paatvinger deres Farvers Skøn- hed og ejendommelige Anordning, og endnu mere den forskellig- artede og elegante Anordning af deres Hoveders Haarkamme og Totter, mig den Overbevisning, at disse Karakterer udelukkende er bleven erhvervede ved Parringsvalgets Hjælp for at tjene til Pry- delse. Résumé. —■ Kampen for at komme i Besiddelse af Hunnerne synes at være almindelig hele den store Pattedyrklasse igennem. De fleste Naturforskere vil indrømme, at Hannens betydelige Stør- relse, større Styrke, Mod og Stridbarhed, dens særegne Angrebs- vaaben, saa vel som dens særegne Forsvarsvaaben, altsammen er blevet erhvervet eller modificeret ved den Form af Udvælgelse, som jeg har kaldt Parringsvalg. Dette bestaar ikke i Overlegenhed i den almindelige Kamp for Tilværelsen, men i at visse Individer af det ene Køn, i Almindelighed Hankønnet, har haft Held til at overvinde andre Hanner og har efterladt sig et større Antal Efterkommere, som kunde nedarve deres Overlegenhed, end de mindre heldige Hanner. Der er en anden og mere fredelig Slags Strid, i hvilken Han- nerne bestræber sig for at opflamme eller bedaare Hunnerne ved forskellige Lokkemidler. Dette kan være bleven bevirket ved den kraftige Lugt, som Hannerne udsender i Parringstiden; og de lugt- afsondrende Kirtler er da bleven erhvervede ved Parringsvalg. Om den samme Betragtningsmaade ogsaa kan gøres gældende overfor *) Jeg har set de fleste af de ovenfor omtalte Aber i Zoological Society’s Have. Beskrivelsen af Semnopithecus nemæus er hentet fra Hr. W. C. Martin’s „Nat. Hist, of Mammalia“, 1841, S. 460; se ligeledes S. 475, 523.