Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

260 og de er meget forskellige hos de forskellige Racer. Disse to Regler holder i Almindelighed Stik hele Dyreriget igennem. Ved de ud- mærkede Iagttagelser, der blev gjort ombord paa „Novara“1), fandt man, at Avstralmændene kun var fem og tresindstyve Millimeter højere end Kvinderne, medens Gennemsnitsforskellen hos Javane- serne var 218 Millimeter, saa at Forskellen paa Kønnenes Højde hos denne sidste Race er mere end tre Gange saa stor, som den er hos Avstralbeboerne. De talrige Maalinger hos forskellige andre Racer, som blev foretagne med Hensyn til Højde, til Halsens og Brystets Omkreds og til Rygsøjlens og Armenes Længde, viste næsten alle, at Hannerne afveg mere fra hinanden indbyrdes end Hunnerne. Af dette Faktum lærer vi, at, hvad de nævnte Karak- terer angaar, saa er det Hannen, som særlig er bleven modificeret, siden Racerne hver gik sin Vej fra deres fælles og oprindelige Kilde. Den Grad, i hvilken Skægget og Legemets Haarbeklædning er udviklet, er mærkelig forskellig hos Mænd, der hører til forskel- lige Racer, og endogsaa hos forskellige Familier af samme Race. Vi Evropæere kan se dette med os selv. Paa Øen St. Kilda faar, ifølge Martin2), Mændene ikke deres Skæg, som oven i Købet er meget tyndt, førend de er tredive Aar gamle eller saa. I Evropa og Asien er Skægget fremherskende indtil vi kommer forbi Indien, skønt det ofte mangler hos de indfødte paa Ceylon, hvad allerede Diodorus havde lagt Mærke til i Oldtiden3). Paa den anden Side Indien forsvinder Skægget saaledes hos Siameserne, Malayerne, Kalmukkerne, Kineserne og Japaneserne; ikke desto mindre er Ainoerne4), som bebor de nordligste Øer i det japanske Arkipelag, de mest haarede Mænd i Verden. Hos Negrene er Skægget tyndt eller mangler, og de har intet Kindskæg, hos begge Køn er Legemet i Almindelighed næsten blottet for fine Dunhaar5 6). Paa den anden *) Dr. Weisbach udfandt dette Resultat efter Maalinger, udført af Dr. K. Scherzer og Dr. Schwarz, se: „Reise der Novara: Anthropolog. Theil“ , 1867, S. 216, 231, 234, 236, 239, 269. 8) „Voyage to St. Kilda“ (3 Edit. 1753), S. 37. 8) Hr. J. E. Tennent: „Ceylon“, Vol. II, 1859, S. 107. 4) Quatrefages: „Revue des Cours Scientifiques“, 29. Aug. 1868, S. 360. Vogt: „Vorlesungen über den Menschen“, eng. Overs., S. 127. 6)Om Negrenes Skæg, se Vogt: „Vorlesungen“, ibid. S. 127; Waitz: „Introduct. to Anthropology“, eng. Overs., 1863, Vol. I, S. 96. Det er