Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

259 under sit Ophold i Rusland, fandt ingen Undtagelser fra Reglen. I Calcutta var Hr. J. Scott ved den botaniske Have saa venlig om- hyggeligt at iagttage de mange Menneskeracer, man der har Lejlig- hed til at se; han har ogsaa gjort Iagttagelser i andre Egne af Indien, nemlig angaaende to Racer i Sikhim, Bhoetaerne, Hinduerne, Bur- meserne og Kineserne. Om endskønt de fleste af disse Racer har meget lidt Haar i Ansigtet, saa fandt han dog altid, at naar der var nogen Forskel paa Skæggets og Hovedhaarets Farve, saa var det før- ste altid det lyseste. Nu afviger, som allerede tidligere omtalt, Skægget hos Aberne hyppigt paa en slaaende Maade, hvad Farven angaar, fra Hovedhaaret, og i slige Tilfælde er Skægget altid det lyseste og er ofte snehvidt, undertiden gult eller rødligt1). Hvad Legemets almindelige Haarbeklædning angaar, saa er hos alle Racerne Kvinderne mindre haarede end Mændene, og hos nogle faa firhændede er Legemets Underside mindre haaret hos Hunnen end hos Hannen2). Endelig er Abehannerne, ligesom Mændene, taprere og hidsigere end Hunnerne. De fører Flokken, og naar der er Fare paa Færde, gaar de i Spidsen. Vi ser saaledes, hvor nær Parallelisme der er mellem Menneskets og de firhændedes Køns- forskelligheder. Men hos nogle faa Arter, saasom visse Bavianer, Gorillaen og Orang-Utangen, er der ikke saa lidt mere Forskel paa Kønnene, hvad Hjørnetændernes Størrelse, Haarets Udvikling og Farve og særlig de nøgne Huddeles Farve angaar, end der er hos Menneskene. Menneskets sekundære Kønskarakterer er alle i høj Grad vari- able, selv indenfor Grænserne af den samme Race eller Underart; ’) Hr. Blyth meddeler mig, at han aldrig har set mere end én Abe, hos hvilken Hageskæg, Whiskers osv. blev hvidt med Alderen, saaledes som det saa tidt sker med os Mennesker. Dette indtraf imidlertid hos en gammel fangen Macacus cynomolgus, hvis Overskæg var „mærkværdig langt og menneskeagtigt“ . I det hele taget havde denne gamle Abe en fornøjelig Lighed med en af Europas regerende Fyrster, og den havde og- saa faaet Øgenavn efter ham. Hos visse Menneskeracer bliver Hoved- haaret næppe nogensinde graat, saaledes meddeler Hr. D. Forbes mig, at han aldrig har set et Eksempel herpaa hos Aymaraerne og Quichua- erne i Sydamerika. 2) Dette er Tilfældet med forskellige Arter af Hylobates, se Geoffroy St.- Hilaire og F. Cuvier: „Hist. Nat. des Mamm.“ , Tom. I. Se ogsaa an- gaaende H. lar: „Penny Encyclopedic“, Vol. II, S. 149, 150.