Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
nogle faa Uger faar de deres Forældres gulbrune Farve. Lignende
Iagttagelser har man gjort i andre Dele af Amerika1).
Jeg har særlig omtalt de ovenstaaende vel bekendte Forskel-
ligheder mellem Mænd og Kvinder, fordi de paa en saa mærkelig
Maade falder sammen med de Forskelligheder, vi træffer hos de fir-
hændedes Hanner og Hunner. Hos disse Dyr er Hunnen kønsmoden
i en tidligere Alder end Hannen, i det mindste gælder dette med
Bestemhed om Cebus azaræ2). Hos de fleste Arter er Hannerne
større og meget stærkere end Hunnerne, herpaa er Gorillaen et vel
bekendt Eksempel. Selv hvad en saa ubetydelig Karakter angaar,
som den, at Buen over Øjet er stærkere fremspringende, afviger
visse Abers Hanner fra Hunnerne3) og stemmer i saa Henseende
overens med Menneskene. Hos Gorillaen og hos visse andre Aber
har Kraniet hos den voksne Han en stærkt udpræget Sagittalkam,
som mangler hos Hunnen, og Ecker fandt, at der hos Avstralmænd
og Avstralkvinder var Spor til en saadan Forskel4). Naar der er
nogen Forskel paa Stemmen hos Aber, saa er Hannens den kraftig-
ste. Vi har set, at visse Aber har et vel udviklet Skæg, som enten
ganske mangler eller er meget mindre vel udviklet hos Hunnerne.
Man har intet Eksempel paa, at Hageskæg, Kindskæg eller Knebels-
barter er større hos Abehunnen end hos Hannen. Selv hvad Skæg-
gets Farve angaar, er der en mærkelig Parallelisme mellem Menne-
sket og de firhændede; thi naar der hos Manden er nogen Forskel
paa Skæggets og Hovedhaarets Farve, hvad der ofte er Tilfældet,
saa er Skægget, tror jeg, ufravigelig altid lysest, ofte rødligt. Mine
Iagttagelser i saa Henseende angaar England, og Dr. Hooker, som
gjorde mig den Tjeneste at lægge Mærke til denne Ubetydelighed,
*) Pruner-Bey, om Negerbørn, citeret hos Vogt: „Vorlesungen über den
Menschen“, 1865, Eng. Overs., S. 189; om andre Meddelelser om
Negerbørn se Citater efter Winterbottom og Camper, hos Lawrence :
„Lectures on Physiology etc.“, 1822, S. 451. Om Guaraniernes Børn,
se Rengger: „Säugethiere etc.“ , S. 3. Jævnfør endvidere Godron: „Sur
l’Espéce“, Tom. II, 1859, S. 253. Om Avstraliens Beboere, se Waitz :
„Introduct. to Anthropology1
) Rengger: „Säugethiere“ etc., 1830, S. 49.
3) Det er ligeledes Tilfældet med Macacus cynomolgus (Desmarest: „Mam-
malogie“ , S. 65; og med Hylobates agilis (Geoffroy St.-Hilaire og F.
Cuvier: „Hist. Nat. des Mamm.“, 1824, Tom. I, S. 2).
4) „Anthropol. Review“, Oct. 1868, S. 353.
eng. Overs., 1863, S. 99.