Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
 258 nogle faa Uger faar de deres Forældres gulbrune Farve. Lignende Iagttagelser har man gjort i andre Dele af Amerika1). Jeg har særlig omtalt de ovenstaaende vel bekendte Forskel- ligheder mellem Mænd og Kvinder, fordi de paa en saa mærkelig Maade falder sammen med de Forskelligheder, vi træffer hos de fir- hændedes Hanner og Hunner. Hos disse Dyr er Hunnen kønsmoden i en tidligere Alder end Hannen, i det mindste gælder dette med Bestemhed om Cebus azaræ2). Hos de fleste Arter er Hannerne større og meget stærkere end Hunnerne, herpaa er Gorillaen et vel bekendt Eksempel. Selv hvad en saa ubetydelig Karakter angaar, som den, at Buen over Øjet er stærkere fremspringende, afviger visse Abers Hanner fra Hunnerne3) og stemmer i saa Henseende overens med Menneskene. Hos Gorillaen og hos visse andre Aber har Kraniet hos den voksne Han en stærkt udpræget Sagittalkam, som mangler hos Hunnen, og Ecker fandt, at der hos Avstralmænd og Avstralkvinder var Spor til en saadan Forskel4). Naar der er nogen Forskel paa Stemmen hos Aber, saa er Hannens den kraftig- ste. Vi har set, at visse Aber har et vel udviklet Skæg, som enten ganske mangler eller er meget mindre vel udviklet hos Hunnerne. Man har intet Eksempel paa, at Hageskæg, Kindskæg eller Knebels- barter er større hos Abehunnen end hos Hannen. Selv hvad Skæg- gets Farve angaar, er der en mærkelig Parallelisme mellem Menne- sket og de firhændede; thi naar der hos Manden er nogen Forskel paa Skæggets og Hovedhaarets Farve, hvad der ofte er Tilfældet, saa er Skægget, tror jeg, ufravigelig altid lysest, ofte rødligt. Mine Iagttagelser i saa Henseende angaar England, og Dr. Hooker, som gjorde mig den Tjeneste at lægge Mærke til denne Ubetydelighed, *) Pruner-Bey, om Negerbørn, citeret hos Vogt: „Vorlesungen über den Menschen“, 1865, Eng. Overs., S. 189; om andre Meddelelser om Negerbørn se Citater efter Winterbottom og Camper, hos Lawrence : „Lectures on Physiology etc.“, 1822, S. 451. Om Guaraniernes Børn, se Rengger: „Säugethiere etc.“ , S. 3. Jævnfør endvidere Godron: „Sur l’Espéce“, Tom. II, 1859, S. 253. Om Avstraliens Beboere, se Waitz : „Introduct. to Anthropology1 ) Rengger: „Säugethiere“ etc., 1830, S. 49. 3) Det er ligeledes Tilfældet med Macacus cynomolgus (Desmarest: „Mam- malogie“ , S. 65; og med Hylobates agilis (Geoffroy St.-Hilaire og F. Cuvier: „Hist. Nat. des Mamm.“, 1824, Tom. I, S. 2). 4) „Anthropol. Review“, Oct. 1868, S. 353. eng. Overs., 1863, S. 99.