Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
257 hendes Legeme er rundere, og for visse Deles Vedkommende mere fremstaaende, desuden er hendes Brystben bredere end Mandens1); men denne sidste Karakter maa muligvis snarere regnes til de pri- mære Kønskarakterer, end til de sekundære. Endelig bliver hun tid- ligere kønsmoden end Manden. Hos Mennesket, ligesom hos Hanner i alle Dyreklasser, bliver de Karakterer, der udmærker Manden, ikke helt udviklede, før han næsten er kønslig moden, og i Tilfælde af Kastrering udvikles de al- drig. Skægget er f. Eks. en sekundær Kønskarakter, og Børn af Han- kønnet er skægløse, om endskønt de allerede i en tidlig Alder har Overflødighed af Haar paa deres Hoved. Det skyldes rimeligvis den Omstændighed, at de paa hinanden følgende Varieringer, ved hvilke Manden erhvervede sine mandlige Karakterer, fremkom temmelig sent, at de kun nedarves til Hankønnet. Børn af Han- og Hunkønnet ligner hinanden nøje, ligesom Ungerne af saa mange Slags Dyr, hvor de voksne Individer, der tilhører forskelligt Køn, er forskellige fra hinanden; de ligner ligeledes mere den udvoksne Kvinde end den udvoksne Mand. Kvinden faar dog tilsidst visse ejendommelige Karakterer, og hvad Dannelsen af hendes Hjerneskal angaar, saa siges den at staa midt imellem Mandens og Barnets2). Fremdeles, ligesom Ungerne af nærbeslægtede, men dog forskellige, Arter ikke afviger nær saa meget fra hinanden indbyrdes, som fra de voksne, saaledes gaar det ogsaa med Børn af de forskellige Menneskeracer. Nogle har endogsaa hævdet, at Raceforskellighederne ikke er til at opdage, naar man betragter Børnehjerneskaller3). Hvad Farven an- gaar, saa er det nyfødte Negerbarn rødligt nøddebrunt og bliver snart skifergraat. Den sorte Farve kommer i Sudan frem inden Aarets Udgang; men i Ægypten ikke før efter tre Aars Forløb. Ne- gernes Øjne er i Begyndelsen blaa, og Haaret snarere kastaniebrunt end sort, og er kun krøllet i Spidsen. Avstralbefolkningens Børn er umiddelbart efter Fødslen gulbrune og bliver mørke i en senere Alder. Paraguay-Guaraniernes Børn er hvidgule, men i Løbet af ') Ecker, Overs, i „Anthropological Review“, Oct. 1868, S. 351—356. Weicker har med megen Omhu sammenlignet Formen af Kvindens og Mandens Kranier. 2) Ecker & Weicker, ibid. S. 352, 355; Vogt: „Vorlesungen über den Men- schen“ , 1865, Eng. Overs., S. 81. •) Schaafhausen, „Anthropol. Review“ , ibid. S. 429.