NITTENDE KAPITEL
Menneskets sekundære Kønskarakterer.
Forskel mellem Mand og Kvinde — Om Aarsagerne til denne Forskel
og om visse Karakterer, der er fælles for begge Køn — Kamplove — For-
skel hvad Aandsevner og Røst angaar — Om den Forskel, Skønhed har haft
paa Menneskets Ægteskaber — De vilde har Sans for Prydelser — Deres
Forestillinger om Kvindeskønhed — Om Tilbøjeligheden til at lægge over-
dreven stor Vægt paa enhver naturlig Ejendommelighed.
Hos Menneskene er Forskellen paa de to Køn større end hos de
fleste firhændede, men ikke saa stor som hos somme af dem, f. Eks.
Mandrillen. Manden er i Almindelighed betydeligt højere, tungere og
stærkere end Kvinden, har mere kantede Skuldre og mere tydeligt
fremtrædende Muskler. Paa Grund af det Forhold, der er mellem
Muskeludvikling og Brynenes Springen frem1), er Buen over Øjet i
Almindelighed stærkere hos Manden end hos Kvinden. Mandens
Legeme og særlig hans Ansigt er mere haaret og hans Stemme har
en anden og kraftigere Klang. Der siges, at i visse Stammer er
Kvindernes Farve lidt forskellig fra Mændenes, men om det er rig-
tigt, ved jeg ikke; hos Evropæerne har Kvinderne maaske de skæ-
reste Farver, hvad man kan se, naar begge Køn har været lige meget
udsat for Vejrets Paavirkning.
Manden cr modigere, mere stridbar og energisk end Kvinden, og
han har ogsaa større Opfindsomhed. Hans Hjerne er absolut større,
men om den ogsaa relativt er større, naar man tager Hensyn til, at
Kvindens Legeme er mindre end hans, derom har man endnu ikke
tilfulde overbevist sig, det jeg tror. Hos Kvinden er Ansigtet run-
dere, Kæberne og Hjerneskallens Basis er smallere, Konturerne af
') Schaafhausen, Overs, i „Anthropological Review“, Oct. 1868, S. 419,
420, 427.