255
Loven om Karakterers ligelige Nedarven til begge Køn har,
hvad Farver og andre Prydelser angaar, været herskende i en gan-
ske anderledes stor Udstrækning hos Pattedyr end hos Fugle; men
angaaende Vaaben, som Horn og Stødtænder, saa er disse ofte ble-
ven nedarvede enten udelukkende eller i en meget højere Grad til
Hanner end til Hunner. Dette er en meget forbavsende Omstændig-
hed; thi da Hannerne i Almindelighed bruger deres Vaaben til at
forsvare sig med mod Fjender af alle Slags, saa vilde disse Vaaben
ogsaa have været til Nytte for Hunnerne. Det, at de mangler hos
dette Køn, har, saa vidt jeg kan se, kun sin Forklaring i den Ned-
arvingsform, som har været den herskende. Endelig har hos Patte-
dyrene Striden mellem Individer af samme Køn, denne Strid være
nu af fredelig eller blodig Natur, med de sjældneste Undtagelser,
været indskrænket til Hannerne; saaledes at disse langt hyppigere
end Hunnerne er bleven modificerede ved Parringsvalg til at kunne
kæmpe med hinanden eller til at bedaare det andet Køn.