Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
dere, og hans Muskler mere udviklede, og hans Legemes kantede
Omrids, hans større Mod og Stridbarhed altsammen for en stor
Del skyldes Nedarving fra en gammel, mandlig Stamform, der, lige-
som de nulevende menneskelignende Aber, var saaledes karakteri-
seret. Disse Karakterer vilde imidlertid være bleven bevarede, eller
endogsaa forøgede, i de lange Tider, da Mennesket var i en bar-
barisk Tilstand, derved, at de stærkeste og tapreste Mænd har
staaet sig bedst i den almindelige Kamp for Tilværelsen, ligesom
ogsaa hvad det angaar, at efterlade sig det største Antal Efter-
kommere. Det er ikke rimeligt, at Manden erhvervede sig sin
større Styrke derved, at Virkningerne af, at han havde arbejdet
haardere for sin egen og sin Families Underhold, nedarvedes; thi
hos alle barbariske Nationer udretter Kvinden i det mindste lige
saa haardt Arbejde som Mændene. Hos civiliserede Folk er Kam-
pen for at komme i Besiddelse af Hunnen for længe siden holdt op;
paa den anden Side maa Mændene i Almindelighed arbejde haardere
end Kvinderne for begges Udkomme; og saaledes vil deres større
Styrke være bleven holdt vedlige.
Forskel paa de to Køns Sjæleevner. — Overfor saadanne For-
skelligheder mellem Mand og Kvinde er det rimeligt, at Parrings-
valget har spillet en meget vigtig Rolle. Jeg ved vel, at nogle For-
fattere tvivler om, hvorvidt der er nogen medfødt Forskel; men
dette er i det mindste sandsynligt, at dømme efter Analogi med de
lavere Dyr, som frembyder andre sekundære Kønskarakterer. Ingen
vil benægte, at Tyren har et andet Sindelag end Koen, Vildsvineornen
end Vildsvinesoen, Hingsten end Hoppen, og hvad Vogterne i Me-
nagerierne vel ved, de større Abers Hanner end deres Hunner.
Kvinden synes, hvad hendes sjælelige Evner angaar, navnlig at være
forskellig fra Manden derved, at hun er blidere og mindre selvisk;
og dette holder endogsaa Stik hos vilde Folk, hvad man kan se af et
vel bekendt Sted i Mungo Parks Rejser og ogsaa af Beretninger fra
mange andre rejsende. Kvinden viser paa Grund af sit Moderinstinkt
i høj Grad disse Egenskaber overfor sine Børn; det er derfor rime-
ligt, at hun ogsaa ofte udstrækker dem til sine Medskabninger.
Manden er andre Mænds Rival; han glæder sig ved Væddekamp, og
dette fører til Ærgerrighed, som altfor let gaar over til Selvisk-
hed. Disse sidste Egenskaber synes at være hans naturlige og ulyk-