Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
264 dere, og hans Muskler mere udviklede, og hans Legemes kantede Omrids, hans større Mod og Stridbarhed altsammen for en stor Del skyldes Nedarving fra en gammel, mandlig Stamform, der, lige- som de nulevende menneskelignende Aber, var saaledes karakteri- seret. Disse Karakterer vilde imidlertid være bleven bevarede, eller endogsaa forøgede, i de lange Tider, da Mennesket var i en bar- barisk Tilstand, derved, at de stærkeste og tapreste Mænd har staaet sig bedst i den almindelige Kamp for Tilværelsen, ligesom ogsaa hvad det angaar, at efterlade sig det største Antal Efter- kommere. Det er ikke rimeligt, at Manden erhvervede sig sin større Styrke derved, at Virkningerne af, at han havde arbejdet haardere for sin egen og sin Families Underhold, nedarvedes; thi hos alle barbariske Nationer udretter Kvinden i det mindste lige saa haardt Arbejde som Mændene. Hos civiliserede Folk er Kam- pen for at komme i Besiddelse af Hunnen for længe siden holdt op; paa den anden Side maa Mændene i Almindelighed arbejde haardere end Kvinderne for begges Udkomme; og saaledes vil deres større Styrke være bleven holdt vedlige. Forskel paa de to Køns Sjæleevner. — Overfor saadanne For- skelligheder mellem Mand og Kvinde er det rimeligt, at Parrings- valget har spillet en meget vigtig Rolle. Jeg ved vel, at nogle For- fattere tvivler om, hvorvidt der er nogen medfødt Forskel; men dette er i det mindste sandsynligt, at dømme efter Analogi med de lavere Dyr, som frembyder andre sekundære Kønskarakterer. Ingen vil benægte, at Tyren har et andet Sindelag end Koen, Vildsvineornen end Vildsvinesoen, Hingsten end Hoppen, og hvad Vogterne i Me- nagerierne vel ved, de større Abers Hanner end deres Hunner. Kvinden synes, hvad hendes sjælelige Evner angaar, navnlig at være forskellig fra Manden derved, at hun er blidere og mindre selvisk; og dette holder endogsaa Stik hos vilde Folk, hvad man kan se af et vel bekendt Sted i Mungo Parks Rejser og ogsaa af Beretninger fra mange andre rejsende. Kvinden viser paa Grund af sit Moderinstinkt i høj Grad disse Egenskaber overfor sine Børn; det er derfor rime- ligt, at hun ogsaa ofte udstrækker dem til sine Medskabninger. Manden er andre Mænds Rival; han glæder sig ved Væddekamp, og dette fører til Ærgerrighed, som altfor let gaar over til Selvisk- hed. Disse sidste Egenskaber synes at være hans naturlige og ulyk-