Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

263 amerikanske Guanaer siger Azara, at Mændene sjældent gifter sig, før de er tyve Aar gamle eller mere, da de før denne Alder ikke kan ov ervinde deres Rivaler. Der kunde anføres lignende Eksempler; men selv om vi ikke havde noget Bevis herpaa, kan vi, efter Analogien med de højere firhændede1), næsten være sikre paa, at Kamp om Kvinderne havde fundet Sted hos Mennesket paa hans første Udviklingstrin. Det, at der den Dag i Dag nu og da viser sig Hjørnetænder, som rager frem over de andre Tænder, og med Spor til et Diastema eller aabent Rum, hvori de lige overfor siddende Hjørnetænder kan optages, er efter al Sandsynlighed et Tilfælde af Tilbageslag (Ata- visme) til en tidligere Tilstand, i hvilken Menneskets Forfædre var forsynede med disse Vaaben, ligesom saa mange nulevende fir- hændedes Hanner. Det blev i et tidligere Kapitel bemærket, at efterhaanden som Mennesket blev oprejst og stadig brugte sine Hænder og Arme til Kamp med Stokke og Sten, ligesom ogsaa til anden Gerning, vilde han være kommen til at bruge sine Tænder mindre og mindre. Kæberne og de til dem hørende Muskler vilde da være bleven reducerede ved Ikke-Brug, hvad ogsaa Tænderne, paa Grund af de ikke ret forstaaede Principper: Korrelation og Vækstbesparelse, vilde; thi vi ser overalt, at Dele, som ikke læn- ger er til nogen Nytte, bliver reducerede i Størrelse. Ved saadanne Omdannelser vilde den oprindelige Ulighed mellem Kæber og Tæn- der hos Menneskeslægtens to Køn tilsidst ganske blive udvisket. Dette Tilfælde svarer næsten til, hvad der finder Sted hos mange Drøvtyggerhanner, hos hvilke Hjørnetænderne er bleven reduce- rede til rene Rudimenter eller er forsvundne, aabenbart som en Følge af, at Hornene er bleven udviklede. Da den vidunderlige Forskel, der er. paa de to Køns Hjerneskaller hos Gorillaen og Orang-Ütangen, staar i nøje Forhold til Udviklingen af de uhyre Hjørnetænder hos Hannerne, saa kan vi slutte, at Reduktionen af Kæber og Tænder hos Menneskets gamle, mandlige Forfædre har ført til en lige saa slaaende og heldig Forandring i hans Udseende. Der kan ikke være Tvivl om, at det, at Manden er større og stærkere end Kvinden, sammen med det, at hans Skuldre er bre- ’) Om Gorillahannernes Kampe, se Dr. Savage i: „Boston Journal of Nat. Hist.“ , Vol. V, 1847, S. 423. Om Presbytis entellus, se: „Indian Field“ , 1859, S. 146.