Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

285 fremhæve de Ejendommeligheder, Naturen har skænket ham, træ- der frem paa mange Maader. Det at skægløse Nationer udrydder ethvert Spor til Skæg og i Almindelighed søger at fjerne Legemets Haar, er et oplysende Eksempel. Hjerneskallen er bleven omdannet meget stærkt hos mange Folkeslag, baade i gamle Dage og nu, og jeg tvivler ikke om, at dette, særlig i Nord-og Sydamerika, er bleven gjort for at forstørre en eller anden beundret naturlig Ejendommelig- hed. Det er bekendt, at mange amerikanske Indianere synes godt om, at Hovedet er fladtrykt saa stærkt, at det for os tager sig ud som en Idiots Hoved. De indfødte paa Nordvestkysten klemmer Hovedet sammen i Form af en tilspidset Kegle, og de samler altid deres Haar i en Knude oppe over Issen, for, som Dr. Wilson be- mærker, „at faa Hovedet til at se endnu mere kegleformet ud . Beboerne af Arakhan „beundrer brede, flade Pander, og for at faa saadanne sætter de en Blyplade fast paa de nyfødte Børns Hoveder . Paa Fijiøerne „anses et bredt afrundet Baghoved for noget meget smukt“1). Det forholder sig med Næsen som med Hjerneskallen. De gamle Hunner havde paa Attilas Tid for Skik at trykke Børnenes Næser flade med Bind og Bandager „for end yderligere at forøge deres naturlige Fladhed1'. Blandt Tahitierne anses det at kalde en Mand for Langnæse for en Fornærmelse, og af Skønhedshensyn fladtryk- ker de deres Børns Næser og Pander. Saaledes forholder det sig ogsaa med Malayerne paa Sumatra, Hottentotterne, visse Negere og de indfødte i Brasilien2). Kineserne har af Naturen usædvanlig smaa Fødder3), og som bekendt forkrøbler Kineserne i de højere Klasser deres Fødder for at gøre dem endnu mindre. Endvidere mener ’) Om de amerikanske Stammers Hjerneskaller, se Nott & Gliddon: „Types of Mankind“, 1854, S. 440; Pritchard: „Phys. Hist, of Man- kind“ , Vol. I, 3 edit., S.321 ; om de indfødte i Arakhan ibid. Vol. IV, S. 537; Wilson: „Physical Ethnology“ , Smithsoniam Institution“ , 1863, S. 288; om Fidjiøernes indfødte, S. 290. Hr. J. Lubbock giver i „Prehist. Times“ , 2 edit., 1869, S. 506 et fortræffeligt Resumé deraf. Om Hunnerne, Godron: „De l’Espéce , Tom. II, 1859, S. 300. Om Tahitierne, Waitz: „Anthropolog.“ , eng. Overs., Vol. I, S. 305. Mars- den, citeret hos Pritchard: „Phys. Hist, of Mankind“, 3 edit., Vol. V, S. 67. Lawrence: „Lectures on Physiology“, S. 337. *) Denne Oplysning skyldes Dr. Weisbach, se : „Reise der Novara: An- tbropoiog. Theil“ , 1867, S. 265.