Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Grækernes Jupiter eller Apollo med Ægypternes og Assyrernes Sta- tuer og disse igen med de græsselige Basrelieffer paa Mellem- amerikas Ruiner. Jeg har kun truffet faa Beretninger, der staar i Strid med det ovenfor sagte. Hr. Winwood Reade, der har haft god Lejlighed tii at gøre Iagttagelser, ikke blot blandt Negrene paa Afrikas Vest- kyst, men ogsaa med saadanne Stammer i det indre, som aldrig er truffet sammen med Evropæere, holder sig imidlertid for over- bevist om, at deres Begreber om Skønhed i det hele taget er de samme som vore. Det har gentagne Gange truffet sig, at han var enig med Negrene i deres Mening om de indfødte Pigers Skønhed; og han siger ligeledes, at de skatter de evropæiske Kvinders Skøn- hed ligesom vi. De beundrer langt Haar og bruger kunstige Midler til at faa det til at synes svært; de synes ogsaa godt om Skæg, om endskønt de selv i saa Henseende er noget stedmoderligt behand- lede. Hr. Reade er ikke rigtig enig med sig selv om, hvilken Slags Næse der sættes mest Pris paa; han har en Gang hørt en Pige sige: „Jeg vil ikke gifte mig med ham, han har ingen Næse“, og dette beviser, at en meget flad Næse ikke er Genstand for nogen særlig Beundring. Vi bør imidlertid erindre, at Vestkyst-Negrenes flad- trykte og meget brede Næser og fremstaaende Kæber ikke er al- mindelige Karakterer hos Afrikas Beboere. Uagtet det foran med- delte anser Hr. Reade det dog ikke for rimeligt, at Negrene vilde foretrække den „skønneste Evropæerinde blot af Skønhedshensyn for en smuk Negerinde“1). Sandheden af den Sætning, som Humboldt2) for lang Tid siden fremsatte, at Mennesket beundrer og ofte søger end yderligere at l) En Missionær, som havde levet længe paa Udlandet, har fortalt mig, at Ildlænderne ansaa de evropæiske Kvinder for meget skønne, men efter det nys meddelte om andre uciviliserede indfødte i Amerika kan jeg ikke ret tro, at det skulde forholde sig rigtigt, medmindre at Meddelelsen kun skulde angaa de faa Ildlændere, som har levet i nogen Tid sammen med Evropæere, thi de maa anse os for højere Væsener. Det bør ogsaa her tilføjes, at en højst erfaren Iagttager, Capt. Burton, tror, at en Kvinde, som vi anser for smuk, vil blive beundret overalt i Verden, „Anthropo- logical Review“, Marts 1864, S. 245. -) „Personal Narrative“, eng. Overs., Vol. IV, S. 518 og andet Steds. Mantegazza hævder, „Viaggi e Studi“, 1867, paa det besternteste det samme.