Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
283 aller størst Mangel paa Skæg, hader Haar i Ansigtet og paa Legemet og omhyggeligt fjerner dem. Kalmukkerne er skægløse, og det er vel bekendt, at de, som de øvrige Amerikanere, udriver alle frem- strittende Haar; det samme gælder om Polynesierne, nogle af Ma- layerne og Siameserne. Hr. Veitch siger om de japanesiske Damer, „de tog alle Anstød af vore Whiskers og ansaa dem for hæslige, og raadede os til at klippe dem af, saa vi kunde komme til at ligne Japanesere“. Ny-Zeelænderne er skægløse; de plukker omhyggeligt Ansigtshaarene af og har et Ordsprog, der siger: „Der findes ingen Kone for en haaret Mand“1). Paa den anden Side beundrer og skatter skæggede Racer i høj Grad deres Skæg; blandt Angelsachserne havde i Følge deres Love hver Del af Legemet en vis bestemt Værdi; „Tabet af Skægget an- sloges til tyve Shillings“, medens et Benbrud kun var ansat til tolv“2). I Orienten sværger Mændene højtideligt ved deres Skæg. Vi har tidligere set, at Chinsurdi-Høvdingen for Makololo i Afrika aabenbart ansaa Skægget for en stor Prydelse. I det stille Hav hos Fijiøernes Beboere er Skægget „stort og busket og Mandens største Stolthed“ ; medens Beboerne af de tilstødende Arkipelager Tonga og Samoa er skægløse og afskyr en skægget Hage“. Kun paa en af Øerne i Ellicegruppen „har Mændene svært Skæg og er ikke lidet stolte af det“3). Vi ser saaledes, at de forskellige Menneskeracer afviger meget fra hinanden i deres Begreber om Skønhed. Hos enhver Nation, der er kommen saa vidt, at den har dannet sig Billeder af sine Guder eller guddommeliggjorte Herskere, har Billedhuggerne uden Tvivl bestræbt sig for at finde deres Udtryk for deres højeste Skønheds og Storheds Ideal4). Med dette for Øje er det lærerigt at sammenligne *) Om Siameserne, Pritchard, ibid., Vol. IV, S. 533. Om Japaneserne, Veitch i Gardeners Chronicle“, 1860, S. 1104. Om Ny-Zeelænderne, Mantegazza: „Viaggi e Studi" , 1867, S. 526. Om de andre her omtalte Nationer, se Henvisninger hos Lawrence: „Lectures on Physiology“ , 1822, S. 272. 2) Lubbock: „Origin of Civilisation“, 1870, S. 321. :!) Dr. Barnard Davis citerer Hr. Pritchard og andre i Anledning af disse Meddelelser om Polynesierne, i „Anthropological Review“, April 1870, S. 185, 191. 4) Ch. Comte har i saa Henseende nogle Bemærkninger i sin „Traité de legislation“ , 3 edit., 1837, S. 136. 19*