Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
282 at hendes Tænder var hvide som en Hunds, og at hun var rosenrød som en Kartoffelblomst“. Vi har set, at Kineserne ikke kan lide vor hvide Farve, og at Nordamerikanerne ynder et „sortgult Skind“. De sydamerikanske Yura-caraer, som bebor de østlige Cordilleras skov- bevoksede fugtige Skraaninger, er mærkværdig blege, hvad ogsaa deres Navn skal udsige, de finder dog, at de evropæiske Kvinder staar langt under deres egne1). Hos forskellige nordamerikanske Stammer bliver Hovedhaaret overordentlig langt, og Catlin anfører et mærkeligt Bevis paa, hvor meget dette skattes, han siger nemlig, at Kragernes Høvding blev valgt til denne Stilling, fordi han var den Mand i Stammen, der havde det længste Haar, det var ikke mindre end ti Fod og syv Tommer langt. De sydamerikanske Aymaraer og Quichuaer har ligeledes meget langt Haar, og dette, meddeler Hr. D. Forbes mig, anses for at være en saa stor Skønhed, at den strengeste Straf, han kunde idømme dem, var at lade det klippe af. Baade i Nord- og Sydamerika findes der indfødte, som søger at faa deres Haar til at se længere ud end det er, ved at indvæve trævlede Stoffer i det. Medens saaledes Hovedhaaret plejes meget omhyggeligt, anses deri- mod Haar i Ansigtet som „meget simpelt“, og hvert eneste Haar bliver rykket ud. Dette finder Sted overalt paa Amerikas Fastland lige fra Vancouvers Island til Udlandet. Da York Minster, en Ild- lænder, der var ombord paa „Beagle“, kom tilbage til sine Lands- mænd, raadede de ham til at rykke et Par Haar ud, han havde i An- sigtet. De truede ogsaa en ung Missionær, der en Tidlang opholdt sig iblandt dem, med at klæde ham af og plukke Haarene af hans Ansigt og Legeme, og dog var han langt fra nogen haarrig Mand. Dette Had til Haar drives endogsaa saa vidt hos Indianerne i Para- guay, at de rykker Haarene i deres Øjenbryn og Øjenhaarene ud, fordi de, som de siger, ikke synes om at se ud som Heste2). Det er mærkværdigt, at overalt i Verden de Racer, som har *) Om Japaneserne og Kokinkineserne, se Waitz: „Introduct. to Anthropo- logy“ , eng. Overs., Vol. I, S. 305. Om Yura-caraerne, A. d’Orbigny, citeret hos Pritchard: „Phys. Hist, of Mankind“ , Vol. V, 3 edit., S. 476. 2) „North American Indians“, ved G. Catlin, 3 edit., 1842, Vol. I, S. 49; Vol. II, S. 227. Om de indfødte paa Vancouvers Island, se Sproat: „Sce- nes and Studies of Savage Life“, 1868, S. 25. Om Indianerne i Para- guay, Azara: „Voyages“ , Tom. II, S. 105.