Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
at hendes Tænder var hvide som en Hunds, og at hun var rosenrød
som en Kartoffelblomst“. Vi har set, at Kineserne ikke kan lide vor
hvide Farve, og at Nordamerikanerne ynder et „sortgult Skind“. De
sydamerikanske Yura-caraer, som bebor de østlige Cordilleras skov-
bevoksede fugtige Skraaninger, er mærkværdig blege, hvad ogsaa
deres Navn skal udsige, de finder dog, at de evropæiske Kvinder
staar langt under deres egne1).
Hos forskellige nordamerikanske Stammer bliver Hovedhaaret
overordentlig langt, og Catlin anfører et mærkeligt Bevis paa, hvor
meget dette skattes, han siger nemlig, at Kragernes Høvding blev
valgt til denne Stilling, fordi han var den Mand i Stammen, der
havde det længste Haar, det var ikke mindre end ti Fod og syv
Tommer langt. De sydamerikanske Aymaraer og Quichuaer har
ligeledes meget langt Haar, og dette, meddeler Hr. D. Forbes mig,
anses for at være en saa stor Skønhed, at den strengeste Straf, han
kunde idømme dem, var at lade det klippe af. Baade i Nord- og
Sydamerika findes der indfødte, som søger at faa deres Haar til at
se længere ud end det er, ved at indvæve trævlede Stoffer i det.
Medens saaledes Hovedhaaret plejes meget omhyggeligt, anses deri-
mod Haar i Ansigtet som „meget simpelt“, og hvert eneste Haar
bliver rykket ud. Dette finder Sted overalt paa Amerikas Fastland
lige fra Vancouvers Island til Udlandet. Da York Minster, en Ild-
lænder, der var ombord paa „Beagle“, kom tilbage til sine Lands-
mænd, raadede de ham til at rykke et Par Haar ud, han havde i An-
sigtet. De truede ogsaa en ung Missionær, der en Tidlang opholdt
sig iblandt dem, med at klæde ham af og plukke Haarene af hans
Ansigt og Legeme, og dog var han langt fra nogen haarrig Mand.
Dette Had til Haar drives endogsaa saa vidt hos Indianerne i Para-
guay, at de rykker Haarene i deres Øjenbryn og Øjenhaarene ud,
fordi de, som de siger, ikke synes om at se ud som Heste2).
Det er mærkværdigt, at overalt i Verden de Racer, som har
*) Om Japaneserne og Kokinkineserne, se Waitz: „Introduct. to Anthropo-
logy“ , eng. Overs., Vol. I, S. 305. Om Yura-caraerne, A. d’Orbigny,
citeret hos Pritchard: „Phys. Hist, of Mankind“ , Vol. V, 3 edit., S. 476.
2) „North American Indians“, ved G. Catlin, 3 edit., 1842, Vol. I, S. 49;
Vol. II, S. 227. Om de indfødte paa Vancouvers Island, se Sproat: „Sce-
nes and Studies of Savage Life“, 1868, S. 25. Om Indianerne i Para-
guay, Azara: „Voyages“ , Tom. II, S. 105.