Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

281 Angaaende Farven kan det anføres, at Negrene haanede Mungo Park, fordi hans Hud var saa hvid, og hans Næse saa fremstaaende, hvilket de ansaa for baade „stygt og unaturligt“. Han roste derimod deres agatblanke Hud og deres nydelige fladtrykte Næser, det kaldte de for „Honningmundethed“, men gav ham alligevel Nærings- midler. De afrikanske Mohrer rynkede Brynene, og det syntes, som om de „gyste“ ved hans hvide Hudfarve. Paa Østkysten raabte Negerdrengene efter Burton : „Se til den hvide Mand, ligner han ikke en hvid Abekat?“ Hr. Winwood Reade meddeler mig, at paa Vest- kysten sætter Negrene mere Pris paa en meget sort Hud end paa de lysere Skatteringer; deres Rædsel for den hvide Hudfarve, mener samme rejsende, til Dels maa tilskrives den Omstændighed, at de fleste Negere tror, at Dæmoner og Aander er hvide. Banyaierne i den sydlige Del af Fastlandet er Negere, „men en stor Del af dem har en lys kaffebrun Farve, og det anses for skønt hele Landet over“, saa her træffer vi paa en anden Smagsretning. Hos Kafferne, som er meget forskellige fra Negrene, „er Hudens Farve, naar man undtager Stammerne i Nærheden af Delagoa-Bay, i Almindelighed ikke sort; men som oftest en Farve, der staar midt imellem sort og rødt, den almindeligste Nuance er chokoladebrunt. Da den mørke Ansigtsfarve er den almindeligste, skattes den natur- ligvis højest. At sige til en Kaffer, at han er lys eller ligner en hvid Mand, vilde være en meget daarlig Kompliment. Jeg har hørt Tale om en ulykkelig ung Mand, der virkelig var saa smuk, at ingen Pige vilde have ham“. En af Zulu-Kongens Titler er: „Du som er sort“1). Hr. Galton bemærkede, da vi talte om de sydafrikanske indfødte, at deres Begreber om Skønhed syntes at være meget forskellige fra vore; thi der var i en Stamme to fine, slanke og smukke Piger, som de indfødte slet ikke syntes om. Hvad nu de andre Verdensdele angaar, saa anses paa Java en gul og ikke en hvid Pige, ifølge Madame Pfeiffer, for en Skønhed. En Kokinkineser sagde foragteligt om den engelske Gesandts Kone, ------------ e Henvisninger, se Waitz: „Introduct. to Anthropology“, eng. Overs., 1863, Vol. I, S. 105. *) Mungo Park’s „Travels in Africa“, 4to, 1816, S. 53, 131. Burton’s Be- retning citeres hos Schaaffhausen: „Archiv für Anthropologie“ , 1866, S. 163. Om Banyaien: Livingstone: „Travels“, S. 64. Om Kafferne se Hr. J. Schooter: „The Kafirs of Natal and the Zulu Country“ , 1857, S. 1. Darwin: Menneskets Afstamning II 19