Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
280 hvor kønt det er i Modsætning til de rødhaarede Barbarers Øjne“. Det er almindelig bekendt, hvad Hue gentagne Gange omtaler, at Kineserne fra det indre anser Evropæerne for hæslige med deres hvide Hud og fremspringende Næser. Hos de indfødte paa Ceylon er Næsen efter vore Begreber ingenlunde for fremstaaende; og dog „blev det syttende Aarhundredes Kinesere, der var vant til de mon- golske Racers flade Ansigtstræk, forbavsede over Cingalescrnes fremspringende Næser; og Tshang beskriver dem som Væsener, der har Næb som Fugle, men Kroppe som Mennesker“. Finlayson siger, efter en minutiøs Beskrivelse af Kokinkine- serne, at runde Hoveder og runde Ansigter er deres væsentligste Ejendommeligheder, og han tilføjer: „Det afrundede ved hele An- sigtsdannelsen er mest fremtrædende hos Kvinderne, hvis Skønhed regnes efter den Grad, i hvilken denne Ansigtsform er udpræget hos dem“. Siameserne har smaa Næser med divergerende Næsebor, brede Munde med temmelig tykke Læber, forunderlig store An- sigter med meget fremstaaende og brede Kæbeben. Det er derfor ikke til at undres over, „at det, vi anser for skønt, ikke gør det samme Indtryk paa dem, og at de anser deres egne Kvinder for at være langt skønnere end de europæiske“ x). Det er almindelig bekendt, at den bageste Del af Legemet er ganske mærkværdig fremstaaende hos Hottentotkvinderne, de er steatopyge; og Hr. Andrew Smith er overbevist om, at denne Ejendommelighed beundres meget af Mændene* 2). Han saa engang en Kvinde, som ansaas for at være en Skønhed, og denne Dame var saa stærkt udviklet bagtil, at hun ikke kunde rejse sig op, naar hun sad paa jævn Jord, men maatte skubbe sig hen til en Skraa- ning. I forskellige Negerstammer har nogle af Kvinderne den sam- me Ejendommelighed, og ifølge Burton „siges der, at Somalmæn- dene vælger deres Hustruer paa den Maade, at de stiller dem op i en Række og vælger saa den, der rager mest frem bagtil; der er ingenting en Neger hader mere end den modsatte Facon“3 * s). Pritchard citerer det efter Crawfurd og Finlayson i sin: „Phys. Hist, of Mankind“, Vol. IV, S. 534, 535. 2) Idem illustrissimus viator dixit mihi præcinctorium vel tabulam fæminæ, quod nobis teterrimum est, quondam permagno æstimari ab hominibus in hac gente. Nunc res mutata est, et censent talem conformationem minime optandam esse. s) The Anthropological Review“ , Nov. 1864, S. 237. Angaaende yderligere i