Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
279 tiltrukne af deres Kvinders Udvortes, og hvilken Forestilling de har om Skønhed. Da jeg har hørt hævde, at vilde er ganske ligegyldige for deres Kvinders Skønhed, idet de blot sætter Pris paa dem som Trælle, vil det ikke være af Vejen at bemærke, at dette slet ikke stemmer med den Omsorg, Kvinderne har for at pynte sig, eller med deres Forfængelighed. Burchell1) har en morsom Beretning om en Buskmandskone, der brugte saa meget Fedt, rødt Okker og Glans- pudder, at „det vilde have ruineret enhver ikke meget rig Ægte- mand“ . Hun var ogsaa „meget forfængelig og var sig sin Overlegen- hed kun altfor vel bevidst“. Hr. Winwood Reade meddeler mig, at Negrene paa Vestkysten ofte tvistes om deres Kvinders Skønhed. Nogle kompetente Iagttagere har ment, at den frygtelig almindelige Skik at slaa Børnene ihjel for en Del maa tilskrives den Omstæn- dighed, at Kvinderne ønsker at beholde deres Skønhed2 *). I for- skellige Egne bærer Kvinderne Amuletter og laver Elskovsdrikke for at vinde Mændenes Kærlighed, og Hr. Brown nævner fire Plan- ter, som bruges dertil af Kvinderne i Nordamerika’). Hearne4), som levede mange Aar blandt de amerikanske India- nere, og som var en fortræffelig Iagttager, siger i Anledning af Kvin- derne : „Spørg en Indianer fra Norden, hvad Skønhed er, og han vil svare: et bredt, fladt Ansigt, smaa Øjne, fremstadende Kindben, tre eller fire brede sorte Streger tværs over hver Kind, en lav Pande, en stor, bred Hage, en plump Krognæse, sortgul Hud og Bryster, der naar ned til Bæltestedet“. Pallas, som rejste i den nordlige Del af det kinesiske Rige, siger: „Man foretrækker her de Kvinder, som har Mandschu-FaQonen, det vil sige, som har brede Ansigter, frcm- staaende Kindben, meget brede Næser og enorme Ører“5), og Vogt bemærker, at Skævøjetheden, som er ejendommelig for Kinesere og Japanesere, overdrives i deres Malerier, „som det synes for at vise J) „Travels in S. Africa“ , 1824, Vol. I, S. 414. a) Angaaende Henvisninger, se Gerland: „Ueber das Aussterben der Naturvölker“, 1868, S. 51, 53, 55; ligeledes Azara: „Voyages &c.“, Tom. II, S. 116. ») Om de Frembringelser af Planteriget, der bruges hos Indianerne i Nord- vestamerika, se: „Pharmaceutical Journal“ , Vol. X. 4) „A Journey from Prince of Wales Fort“, 8vo edit., 1796, S. 89. 5) Citeret af Pritchard i: „Phys. Hist, of Mankind“, 3 edit., Vol. IV, 1844, S. 519. Vogt: „Vorlesungen“, eng. Overs., S. 129. Om Kineserens Me- ning om (Singaleseren, se E. Tennent: „Ceylon“ , Vol. II, 1859, S. 107.