Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
279
tiltrukne af deres Kvinders Udvortes, og hvilken Forestilling de har
om Skønhed. Da jeg har hørt hævde, at vilde er ganske ligegyldige
for deres Kvinders Skønhed, idet de blot sætter Pris paa dem som
Trælle, vil det ikke være af Vejen at bemærke, at dette slet ikke
stemmer med den Omsorg, Kvinderne har for at pynte sig, eller
med deres Forfængelighed. Burchell1) har en morsom Beretning om
en Buskmandskone, der brugte saa meget Fedt, rødt Okker og Glans-
pudder, at „det vilde have ruineret enhver ikke meget rig Ægte-
mand“ . Hun var ogsaa „meget forfængelig og var sig sin Overlegen-
hed kun altfor vel bevidst“. Hr. Winwood Reade meddeler mig, at
Negrene paa Vestkysten ofte tvistes om deres Kvinders Skønhed.
Nogle kompetente Iagttagere har ment, at den frygtelig almindelige
Skik at slaa Børnene ihjel for en Del maa tilskrives den Omstæn-
dighed, at Kvinderne ønsker at beholde deres Skønhed2 *). I for-
skellige Egne bærer Kvinderne Amuletter og laver Elskovsdrikke
for at vinde Mændenes Kærlighed, og Hr. Brown nævner fire Plan-
ter, som bruges dertil af Kvinderne i Nordamerika’).
Hearne4), som levede mange Aar blandt de amerikanske India-
nere, og som var en fortræffelig Iagttager, siger i Anledning af Kvin-
derne : „Spørg en Indianer fra Norden, hvad Skønhed er, og han vil
svare: et bredt, fladt Ansigt, smaa Øjne, fremstadende Kindben, tre
eller fire brede sorte Streger tværs over hver Kind, en lav Pande, en
stor, bred Hage, en plump Krognæse, sortgul Hud og Bryster, der
naar ned til Bæltestedet“. Pallas, som rejste i den nordlige Del af
det kinesiske Rige, siger: „Man foretrækker her de Kvinder, som
har Mandschu-FaQonen, det vil sige, som har brede Ansigter, frcm-
staaende Kindben, meget brede Næser og enorme Ører“5), og Vogt
bemærker, at Skævøjetheden, som er ejendommelig for Kinesere og
Japanesere, overdrives i deres Malerier, „som det synes for at vise
J) „Travels in S. Africa“ , 1824, Vol. I, S. 414.
a) Angaaende Henvisninger, se Gerland: „Ueber das Aussterben der
Naturvölker“, 1868, S. 51, 53, 55; ligeledes Azara: „Voyages &c.“,
Tom. II, S. 116.
») Om de Frembringelser af Planteriget, der bruges hos Indianerne i Nord-
vestamerika, se: „Pharmaceutical Journal“ , Vol. X.
4) „A Journey from Prince of Wales Fort“, 8vo edit., 1796, S. 89.
5) Citeret af Pritchard i: „Phys. Hist, of Mankind“, 3 edit., Vol. IV, 1844,
S. 519. Vogt: „Vorlesungen“, eng. Overs., S. 129. Om Kineserens Me-
ning om (Singaleseren, se E. Tennent: „Ceylon“ , Vol. II, 1859, S. 107.