Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

 278 som Skelnemærker, hvad saa den oprindelige Anledning til dem har været. Men Selvbehagelighed, Forfængelighed og andres Be- undring synes at være de almindeligste Bevæggrunde. Med Hensyn til Tatoveringen fortalte Missionærerne paa Ny-Zeeland, at da de forsøgte at overtale nogle Piger til at lade være dermed, fik de til Svar: „Vi maa nødvendigvis have nogle faa Streger paa Læben, ellers bliver vi saa skrækkelig stygge, naar vi bliver gamle.“ Om Mændene paa Ny-Zeeland siger en meget kyndig Forfatter1), „at have skønt tatoverede Ansigter var de unges honette Ambition, baade for at blive dejlige i Kvindernes Øjne og for at blive iøjne- faldende i Krigen“. En Stjerne tatoveret paa Panden og en Plet paa Hagen anses af Kvinderne i en Del af Afrika for at være aldeles uimodstaaelige Yndigheder2). Paa de fleste, men ikke paa alle Ste- der er Mændene mere pyntede end Kvinderne, og ofte anderledes; undertiden, skønt sjældent, er Kvinderne næsten slet ikke pyntede. Da Kvinderne hos de vilde maa udføre den største Del af Arbejdet, og da de ikke faar Lov til at spise af de bedste Fødemidler, stemmer det jo godt med den Selviskhed, der udmærker Manden, at hun ikke faar Lov til at faa eller bruge de smukkeste Prydelser. Det er endelig, som de foregaaende Citater udviser, en mærkelig Kends- gerning, at de samme Moder, nemlig: at omdanne Hovedets Form, at smykke Haaret, at bemale sig, at tatovere sig, at stikke Huller gennem Næsen, Læberne eller Ørerne, at slaa Tænderne ind eller at tilfile dem osv. osv. nu er herskende og længe har været det i de længst fra hinanden liggende Dele af Verden. Det er højst usand- synligt, at disse Skikke, som følges af saa mange forskellige Folke- slag, skyldes Overlevering fra en fælles Kilde. Det betyder snarere, at Menneskenes Hu, selv om de hører til nok saa forskellige Racer, er saa næsten den samme. Noget som ogsaa de næsten almindelig udbredte Skikke at danse, at forklæde sig og at lave højst primitive Billeder taler for. Efter disse indledende Bemærkninger om de vildes Beundring for forskellige Prydelser og for Misdannelser, som i vore Øjne tager sig særdeles hæslige ud, vil vi undersøge, hvorvidt Mændene bliver ') Hr. R. Taylor: „New Zealand and its Inhabitants“, 1855, S. 152. 2) Mantegazza: „Viaggi e Studi“, S. 542.