Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

277 ges i det. Mantegazza fortæller en fornøjelig Historie, om hvor- ledes en sydamerikansk indfødt, der havde solgt sin Tembeta, det store malede Træstykke, som stikkes igennem Hullet — skam- mede sig, og hvorledes hans Landsmænd gjorde Nar ad ham. I Mel- lemafrika borer Kvinderne Hul i Underlæben og bærer en Krystal deri, og naar nu Tungen bevægede sig, „saa dinglede Krystallen frem og tilbage, hvad der tog sig højst latterligt ud, medens de talte.“ Latooka-Høvdingens Kone fortalte Hr. S. Baker1), „at hans Kone vilde forbedre sit Udseende meget, hvis hun vilde trække de fire Fortænder i Underkæben ud og stikke den lange spidse Krystal igennem Underlæben.“ Hos de sydligere boende Makaloloer gen- nembores Overlæben, og en stor Ring af Metal og Bambus, den saa- kaldte pelelé, anbringes der. „Dette fik i ét Tilfælde Læben til at rage to Tommer frem foran Næsen, og naar Damen smilede, voldte Sammentrækningen af Musklerne, at den løftedes op over Øjnene. „Hvorfor bærer Kvinderne disse Ting?“ spurgte man den ærvær- dige Høvding Chinsurdi. Øjensynlig forbavset over et saadant Spørgsmaal svarede han: „Fordi det er kønt! Det er det eneste, Kvin- derne har, Manden har Skæg, det har Kvinden ikke. Hvad vilde hun være for et Menneske uden pelelé? Hun vilde da ikke være en Kvinde med saadan en Mandfolkemund og saa ingen Skæg!““2) Der er næppe nogen Del af Legemet, som det er muligt at om- danne paa en unaturlig Maade, der er udelukket. Det er forfærde- ligt at tænke sig alle de Lidelser, dette maa have foranlediget, thi mange af Operationerne fordrer flere Aar til at blive færdige; de maa altsaa forestille sig disse Græsseligheder som bydende nød- vendige. Bevæggrundene er forskellige; Mændene maler deres Le- gemer for at se skrækindjagende ud i Kampen; visse Lemlæstelser staar i Forbindelse med de religiøse Ritus, andre betegner, at det paagældende Individ er modent, atter andre Mandens Rang; efter andre igen skelnes de forskellige Stammer fra hinanden. Da Mo- derne hos de vilde er af lang Varighed3), bliver de snart skattede ’) „The Albert N’yanza“, 1866, Vol. I, S. 217. 2) Livingstone: „British Association“, 1860. Beretning i „Athenæum“ , 7. Juli 1860, S. 29. 3) Hr. S. Baker (ibid. Vol. I, S. 210) siger, hvor han taler om Central- afrikas vilde, „hver Stamme har sin egen og uforanderlige Maade at ordne sit Haar paa.“ Jævnfør Agassiz („Journey in Brasil“, 1868, S. 318) om Amazonindianernes uforanderlige Maade at tatovere sig paa.