Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

276 og det er endnu Tilfældet mange Steder, hvor saadan Vanskabthetf anses for skøn. De vilde i Columbia1) f. Eks. anser et meget flad- trykt Hoved for en „meget væsentlig Skønhed“. Haaret behandles med særdeles stor Omsorg i forskellige Egne; det faar Lov til at vokse saa langt, det vil, saa det naar helt ned til Jorden, eller ogsaa kæmmes det op til „en fast kruset Top, som er Papuaens Stolthed og Hæder“2). I Nordafrika „behøver en Mand en Tid af otte til ti Aar til at gøre sin Coiffure perfekt“. Hos andre Folkeslag rages Hovedet, og i visse Dele af Sydamerika og Afrika bliver endogsaa Øjenbrynets Haar rykkede ud med Rod. De ind- fødte ved Øvre-Nil slaar de fire Fortænder ind, fordi de ikke ønsker at ligne umælende. Længere Syd paa, hos Batokaerne, slaas Over- kæbens to Hjørnetænder ind, hvilket, som Livingstons3) bemærker, giver Ansigtet et græsseligt Udseende paa Grund af Underkæbens Vækst; men dette Folk synes, at det ser meget stygt ud at beholde sine Hjørnetænder, og raabte, da de saa nogle Evropæere: „Se hvilke store Tænder!“ Den store Høvding Sebituani forsøgte forgæves at forandre denne Mode. I forskellige Dele af Afrika og i det malayiske Arkipelag filer de indfødte Hjørnetænderne til, saa de bliver takkede som en Sav, eller ogsaa borer de Huller i dem og stikker Knapper fast i Hullerne. Ligesom det hos os særlig er Ansigtet, der beundres for dets Skønhed, saaledes er det hos de vilde ogsaa den Del af Legemet, der navnlig bliver lemlæstet. I alle Verdensdele bliver Næsevæggen, eller sjældnere Næseborvingerne gennemborede, og der stikkes Ringe, Pinde, Fjer eller andre Prydelser ind i Hullet. Ørerne gen- nembores overalt og prydes paa lignende Maade som Næsen; hos Botokuderne og Lenguaerne i Sydamerika udvides Hullet lidt efter lidt, saa meget at den nederste Rand tilsidst berører Skuldrene. I Nord- og Sydamerika og i Afrika gennembores snart Overlæben, snart Underlæben, og hos Botokuderne er Hullet i Underlæben saa stort, at en Træplade, der er fire Tommer i Tværmaal, kan anbrin- ’) Citeret hos Pritchard: „Phys. Hist, of Mankind“, 4 Edit., Vol. I, 1851, S. 321. 2) Om Papuaerne, Wallace: „The Malay Archipelago“, Vol. II, S. 445. Om Amerikanernes Frisure, Hr. S. Baker, „The Albert N’yanza“, Vol. I, S. 210. 8) „Travels“ , S. 533.