Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
275 fattigt og usselt det end er, en Fornøjelse i at pynte sig“. Hvor ivrige de nøgne Indianere i Sydamerika er efter at stadse sig op, ser man deraf, at „en Mand, der er over Middelhøjde, arbejder strengt en fjorten Dage for med Møje at tjene saa meget, at han kan skaffe sig den chica, som han maa bruge til at male sig rød med“1). De gamle barbariske Folk, der boede i Evropa i Rensdyrtiden, bragte enhver glimrende eller mærkværdigt udseende Genstand, de var saa hel- dige at støde paa, til deres Huler. Alle Vegne pynter de vilde sig — nu til Dags med Fjer, Halsbaand, Armbaand, Ørenringe osv. De be- maler sig paa de forskelligste Maader. „Dersom bemalede Folke- slag,“ bemærker Humboldt, „var bleven iagttagede med samme Op- mærksomhed som beklædte, vilde man have bemærket, at det er en højst frugtbar Indbildningskraft og en yderst omskiftelig Lunefuld- hed, der har skabt Moderne i Bemaling, saa vel som Moderne i Klædedragt.“ Et Steds i Afrika males Øjenlaagene sorte; et andet Sted farves Neglene gule eller purpurrøde. Mange Steder farves Haaret med forskellige Farver. I visse Egne gøres Tænderne sorte, røde, blaa osv., og i det malayiske Arkipelag anses det for en Skam at have Tænder, der er hvide som en Hunds; der kan ikke nævnes et ene- ste stort Land, fra Polarregionerne ned til Ny-Zeeland, hvor ikke alle de indfødte tatoverer sig. De gamle Hebræere og de gamle Brit- ter gjorde det. I Afrika tatoverer nogle af de indfødte sig, men det er langt almindeligere at danne Ophøjninger paa Huden ved at ridse i forskellige Dele af Legemet og saa indgnide Saarene med Salt; og dette mener Beboerne af Kordofan og Darfur gør en Person meget tiltrækkende. I de arabiske Distrikter kan ingen Skønhed være fuld- kommen, medmindre Kinder „eller Tindinger er bleven flængede“2). I Sydamerika, fortæller Humboldt, „vilde en Moder blive beskyldt for en skammelig Ligegyldighed for sine Børn, dersom hun ikke an- vendte kunstige Midler for at danne Barnets Lægge efter Landets Mode“. Baade i den gamle og den nye Verden blev tidligere Hjerne- skallen omdannet paa den mærkværdigste Maadc hos de smaa Børn, ') Humboldt: „Personal Narrative“, eng. Overs., Vol. IV, S. 515; om den Fantasi, der udøves ved Maling af Legemet, S. 522; om Forandring af Læggenes Form, S. 466. 2) „The Nile Tributaries“, 1867; „The Albert N’yanza“, 1866, Vol. I, S. 218.