Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
275
fattigt og usselt det end er, en Fornøjelse i at pynte sig“. Hvor ivrige
de nøgne Indianere i Sydamerika er efter at stadse sig op, ser man
deraf, at „en Mand, der er over Middelhøjde, arbejder strengt en
fjorten Dage for med Møje at tjene saa meget, at han kan skaffe sig
den chica, som han maa bruge til at male sig rød med“1). De gamle
barbariske Folk, der boede i Evropa i Rensdyrtiden, bragte enhver
glimrende eller mærkværdigt udseende Genstand, de var saa hel-
dige at støde paa, til deres Huler. Alle Vegne pynter de vilde sig —
nu til Dags med Fjer, Halsbaand, Armbaand, Ørenringe osv. De be-
maler sig paa de forskelligste Maader. „Dersom bemalede Folke-
slag,“ bemærker Humboldt, „var bleven iagttagede med samme Op-
mærksomhed som beklædte, vilde man have bemærket, at det er en
højst frugtbar Indbildningskraft og en yderst omskiftelig Lunefuld-
hed, der har skabt Moderne i Bemaling, saa vel som Moderne i
Klædedragt.“
Et Steds i Afrika males Øjenlaagene sorte; et andet Sted farves
Neglene gule eller purpurrøde. Mange Steder farves Haaret med
forskellige Farver. I visse Egne gøres Tænderne sorte, røde, blaa
osv., og i det malayiske Arkipelag anses det for en Skam at have
Tænder, der er hvide som en Hunds; der kan ikke nævnes et ene-
ste stort Land, fra Polarregionerne ned til Ny-Zeeland, hvor ikke
alle de indfødte tatoverer sig. De gamle Hebræere og de gamle Brit-
ter gjorde det. I Afrika tatoverer nogle af de indfødte sig, men det er
langt almindeligere at danne Ophøjninger paa Huden ved at ridse i
forskellige Dele af Legemet og saa indgnide Saarene med Salt; og
dette mener Beboerne af Kordofan og Darfur gør en Person meget
tiltrækkende. I de arabiske Distrikter kan ingen Skønhed være fuld-
kommen, medmindre Kinder „eller Tindinger er bleven flængede“2).
I Sydamerika, fortæller Humboldt, „vilde en Moder blive beskyldt
for en skammelig Ligegyldighed for sine Børn, dersom hun ikke an-
vendte kunstige Midler for at danne Barnets Lægge efter Landets
Mode“. Baade i den gamle og den nye Verden blev tidligere Hjerne-
skallen omdannet paa den mærkværdigste Maadc hos de smaa Børn,
') Humboldt: „Personal Narrative“, eng. Overs., Vol. IV, S. 515; om den
Fantasi, der udøves ved Maling af Legemet, S. 522; om Forandring af
Læggenes Form, S. 466.
2) „The Nile Tributaries“, 1867; „The Albert N’yanza“, 1866, Vol. I,
S. 218.