Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

274 saa Fald maa det være sket for lang Tid siden, før Menneskets Forfædre var bleven menneskelige nok til at behandle og skatte deres Kvinder som blot nyttige Slaver. Den begejstrede Taler, Skjalden eller Musikeren aner kun lidet, naar han med skiftende Toner og Tonefald vækker de stærkeste Følelser til Live i Til- hørernes Bryst, at han bruger de samme Midler, hvormed langt til- bage i Tiden hans halvt menneskelige Forfædre opflammede hin- andens Lidenskaber under deres Bejlen og Rivalisering. Om den Indflydelse,' Skønhed har paa Ægteskabsforbindel- serne. — Hos civiliserede Folk paavirkes Manden for en stor Del, men ingenlunde udelukkende, ved Valget af sin Kone af Uds-eendct; men vi har særligt med Fortiden at gøre, og den eneste Maade, paa hvilken vi kan danne os en Mening om Spørgsmaalet i hin ucivili- serede Tid, er at studere de nulevende halvciviliserede og vilde Folkeslags Sædvaner. Først maa vi se, om Mændene af de forskellige Racer foretrækker Kvinder, der har visse bestemte Egenskaber, eller omvendt om Kvinderne foretrækker visse Mænd, og saa maa vi undersøge, om de herved bestemte Valg, fortsatte gennem mang- foldige Generationer, kan frembringe nogen synlig Virkning paa Racen enten hos det ene af Kønnene eller hos dem begge; dette sidste afhænger af, hvilken Nedarvingsform der har været den her- skende. Vi vil nu nogenlunde udførligt omtale, hvor stor Vægt de vilde lægger paa deres Udseende1). At de har en stærk Passion for Smykker, er bekendt; der er endog en engelsk Filosof, der paa- staar, at Klæderne først blev dannede til Prydelse og ikke for Var- mens Skyld. Som Prof. Waitz bemærker, finder Mennesket, „hvor l) En fyldig og fortræffelig Beretning om den Maade, paa hvilken de vilde i alle Verdensdele smykker sig, findes fra en italiensk rejsendes Haand, Prof. Mantegazza, i: „Rio de la Plata, Viaggi e Studi“ , 1867, S. 525— 545; alle de følgende Meddelelser skriver sig, naar der ikke findes andre Henvisninger, fra dette Værk. Jævnfør ogsaa Waitz: „Introduct. to An- thropologie“, eng. Overs., Vol. I, 1863, S. 275 og passim. Lawrence har ogsaa meget detaljerede Beskrivelser i hans „Lectures on Physio- logy“ , 1822. Efter at dette Kapitel var skrevet, har Hr. J. Lubbock ud- givet sin „Origin of Civilisation“ , 1870, i hvilket Værk der er et interes- sant Kapitel om det foreliggende Emne, og hvoraf (S. 42, 48) jeg har taget nogle Meddelelser om vildes Farvning af deres Tænder og Haar og om Gennemboring af deres Tænder.