Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
Følge deraf regnes i mange Tilfælde Stamtavlen alene efter Mode-
ren med Udelukkelse af Faderen. Men i mange andre Tilfælde ud-
trykker de Betegnelser, der anvendes, kun en Forbindelse med
Stammen, saa at her endogsaa Moderen er lukket ude. Det kunde
synes muligt, at den Forbindelse, der er imellem de med hinanden
beslægtede Medlemmer af den samme barbariske Stamme, udsat
for al Slags Fare, kunde paa Grund af, at der trænges saa meget til
gensidig Beskyttelse og Hjælp, faa saa meget større Betydning
end Slægtskabet mellem Moder og Barn, at det kunde føre til, at
man kun brugte Betegnelser, der udtrykte de førstnævnte Slægt-
skabsforhold ; men Hr. Morgan er overbevist om, at den Maade at
betragte Sagen paa ingenlunde slaar til.
De Betegnelser for Slægtskabsforhold, som bruges i de forskel-
lige Egne af Verden, kan ifølge den nys citerede Forfatter deles i to
store Klasser, nemlig den klassifikatoriske og den deskriptive,
den sidste er den, vi bruger. Det er det klassifikatoriske System,
som saa bestemt fører til den Antagelse, at Fællesægteskaber og
andre yderst slappe Ægteskabsformer oprindelig var de herskende.
Men saa vidt jeg kan se, er det ikke af den Grund nødvendigt at
antage et absolut frit Kønsforhold. Mænd og Kvinder kunde i hin
Tid, ligesom saa mange af de lavere Dyr nu, have sluttet faster
men midlertidige Forbindelser for hver enkelt Fødsel og i saa Til-
fælde vilde Slægtskabsbetegnelserne være bleven næsten lige saa
konfuse, som naar Kønsforholdet var aldeles frit. Hvad Parrings-
valget angaar, saa er alt, hvad der forlanges, kun at der udøves
et Valg, førend Forældrene mages, og det har ikke noget at sige,
om Forbindelsen varer hele Livet eller kun et Aar.
Der er andet end disse Slægtskabsbetegnelser, der tyder hen
paa, at Fællesægteskabet tidligere var det herskende. Hr. J. Lub-
bock forklarer skarpsindigt det mærkelige og vidt udbredte Ekso-
gami, — det vil sige, at en Stammes Mænd altid tager deres Koner
fra en anden bestemt Stamme, — derved at Ægteskabets oprinde-
lige Form var kommunistisk; saaledes at en Mand aldrig fik en Kone
for sig selv, med mindre han røvede hende fra en fjendtlig Nabo-
stamme, og saa vilde denne værdifulde Erhvervelse naturligvis
blive hans alene og ingen andens. Saaledes kunde den Skik at røve
Kvinder være opstaaet og den Hæder, der herved vandtes, kunde
saa tilsidst have gjort det til en almindelig udbredt Skik. Vi kan saa-