Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

291 nogen af de to Køn vælger, kan der ikke blive noget Parringsvalg, og der vil ikke frembringes nogen Indvirkning paa Afkommet der- ved, at visse Individer har været heldigere stillet i deres Bejlen end andre. Nu ved man, at der den Dag i Dag findes Stammer, som har, hvad Hr. J. Lubbock er saa høflig at kalde fælles Ægteskaber, det vil sige, at alle Stammens Mænd og Kvinder allesammen er hin- andens Mænd og Koner. Den Tøjlesløshed, der findes hos mange vilde, er uden Tvivl forbavsende stor, men det forekommer mig, at der udfordres endnu flere Beviser, førend vi helt kan indrømme, at de lever sammen med hinanden uden nogen som helst Skranke. Ikke desto mindre tror alle de, som aller nøjest har studeret dette Spørgsmaal1), og hvis Skøn er meget mere værd end mit, at Fælles- ægteskabet var den Form, der oprindelig var den herskende i den hele Verden, heri ogsaa indbefattet Ægteskab mellem Brødre og Søstre. De indirekte Beviser, der taler til Gunst for denne Anta- gelse, er overordentlig vægtige og støtter sig hovedsagelig paa de Betegnelser for Slægtskabsforhold, som anvendes hos Medlemmerne af de enkelte Stammer, hvilke Betegnelser kun forudsætter en For- bindelse med Stammen og ikke med nogen af Forældrene. Men da Emnet er for stort og for indviklet til at kunne gøres til Genstand for selv en kortfattet Behandling her, skal jeg indskrænke mig til nogle faa Bemærkninger. Det er indlysende, at der hvor vi har med Fællesægteskaber at gøre, eller hvor det ægteskabelige Baand er meget slapt, der kan der ikke være Tale om Barnets Slægtskab med dets Fader. Men det synes næsten utroligt, at man nogensinde skulde have overset Barnets Slægtskab med Moderen, særlig da Kvinderne i de fleste vilde Stammer giver deres Børn Die i lang Tid. Som en ’) Hr. J. Lubbock: „The Origin of Civilisation“, 1870, Kap. III, navnlig S. 60—67. Hr. M’Lennan siger i sit højst værdifulde Skrift „Primitive Marriage“, 1865, S. 163, om de af de to Køn med hinanden indgaaede Forbindelser, at de „i den tidligste Tid var løse, af en forbigaaende Natur og til en vis Grad fælles“ . Hr. M’Lennan og Hr. J. Lubbock har fremdraget mange Fakta, der beviser, hvor stor Tøjlesløsheden er blandt de vilde i vore Dage. Hr. L. H. Morgan mener i sin interessante Af- handling „On the Classiflcatory System of Relationship“ i: „Proc. Amer. Acad, of Sciences“ , Vol VII, Febr. 1868, S. 475, at Polygami og alle Former af Ægteskab slet ikke kendtes i Urtiden. Efter Hr. J. Lubbocks Værk at dømme, synes det ogsaa, som om Bachofen antager, at der i den tidligste Tid har hersket Fællesægteskab.