Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
 290 Tilfælde: De Præstinder, som gjorde Tjeneste ved Venus Erycina’s Tempel ved San Giuliano paa Sicilien, valgte man blandt de skønneste i hele Grækenland; de var nu just ikke Vestalinder, og Quatre- fages1), som meddeler dette, siger, at Kvinderne fra San-Giuliano den Dag i Dag er bekendt for at være de skønneste paa hele Øen og er meget efterspurgt som Modeller. Det er imidlertid indlysende, at de ovennævnte Eksempler ikke beviser synderligt. Det følgende Tilfælde er, skønt det angaar vilde, mærkeligt nok til at fortjene at meddeles. Hr. Winwood Reade meddeler mig, at Jolloferne, en Negerstamme paa Vestkysten af Afrika, „udmærker sig ved deres gennemgaaende skønne Udvortes“. En Ven af Med- deleren spurgte en af disse Negere: „Hvordan kan det være, at alle jeg møder, ser saa godt ud, baade Mandfolk og Fruentimmer?“ Jollof-Negeren svarede: „Det er meget let at forklare, vi har nemlig altid haft for Skik at udskyde de af vore Slaver, der saa værst ud og saa sælge dem“. Det er vel næppe nødvendigt at gøre opmærk- som paa, at hos alle vilde er Slavinder Konkubiner. Det at denne Neger, med Rette eller Urette, tilskrev Stammens nette Udvortes en længe fortsat Udskydelse af grimme Kvinder, er ikke saa forbav- sende, som det ved første Øjekast kunde synes; thi jeg har andet Steds2) vist, at Negrene meget vel forstaar, hvor vigtig den Ind- flydelse er, Udvælgelsen har paa deres Husdyr, og jeg kunde her tilføje andre Beviser herpaa, som jeg skylder Hr. Reade. Om de Aarsager, som standser eller hæmmer Parringsvalgets Virkninger hos de vilde. — Hovedaarsagerne er for det første saa- kaldte Fællesægteskaber, for det andet Barnemord, særligt Mord paa Børnene af Hunkønnet; for det tredje tidligt Ægteskab og ende- lig den Omstændighed, at Kvinderne holdes i saa ringe Agt og lige- frem betragtes som Slaver. Disse fire Ting maa vi se noget nøjere paa. Det er indlysende, at saa længe som Menneskets eller et hvilket som helst andet Dyrs Parring er overladt til Tilfældet, uden at S. 393), som mener, at Skønheden hos de højere Klasser i England skyl- des den Omstændighed, at Mændene har valgt sig de skønneste Kvinder. *) „Anthropologie: Revue des Cours Scienteflques“, Oct. 1868, S. 721. 2) „The Variation of Animals and Plants under Domestication“, Vol. I, S. 207.