Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
*) Brehm („Illustr. Thierleben“, B. I, S. 77) siger, at Cynocephalus ha-
madryas lever i store Flokke, der indeholder to Gange saa mange voksne
Hunner som voksne Hanner. Jævnfør Rengger om amerikanske poly-
game Arter og Owen („Anat. of Vertebr.“, Vol. III, S. 746) om ameri-
kanske monogame Arter. Andre Henvisninger kunde tilføjes.
2) Dr. Savage i: „Boston Journal of Nat. Hist.“ , Vol. V, 1845—47, S. 423.
her lever flere Hanner hver med deres Hunner i Selskab; dette
gælder om flere Arter af Bavianer1). Vi kan i det hele taget, efter
det vi kender til den Skinsyge, der findes hos alle de Hanpattedyr,
der er bevæbnede, hvad mange af dem er, med særegne Vaaben, der
navnlig bruges i Kampen mod deres Rivaler, sige os selv, at et alde-
les frit Forhold mellem Kønnene ude i Naturen er i aller højeste
Grad usandsynligt. Selv om de ikke mages paa Livstid, men kun
for hver enkelt Fødsel, saa vilde dog, dersom de Hanner, der er
de stærkeste og bedst skikkede til at forsvare eller til paa anden
Maade at staa deres Hunner og unge Afkom bi, komme til at ud-
vælge de mest tiltrækkende Hunner, dette være nok, til at Par-
ringsvalget kunde virke.
Dersom vi derfor kaster Blikket langt nok tilbage i Tiden, saa
er det yderst usandsynligt, at de dengang levende Mænd og Kvinder
levede i et absolut frit Kønsforhold. Skal vi dømme efter de sel-
skabelige Levevaner, det nuværende Menneske har, og derefter, at
de fleste vilde er Polygamister, saa bliver den rimeligste Antagelse
den, at Fortidens Mænd oprindelig levede i smaa Selskaber, hver
med saa mange Koner, som han kunde faa og ernære, og som han
skinsygt bevogtede mod alle andre Mænd. Det kan ogsaa være, at
han har levet alene for sig selv sammen med flere Koner ligesom
Gorillaen; thi alle de indfødte „er enige om, at man kun træffer én
voksen Han i hver Flok; naar den unge Han bliver voksen, opstaar
der en Kamp om Overherredømmet, og den stærkeste gør ved at
dræbe og bortjage de andre sig selv til Samfundets Overhoved“2).
Da de yngre Hanner saaledes bliver drevet bort og sendt ud i Ver-
den for at søge om en Mage, vil herved en altfor nær Krydsning af
Medlemmerne af samme Familie blive forhindret.
Om endskønt de vilde nu er yderst tøjlesløse, og om endskønt
Fællesægteskaber tidligere kan have været meget udbredt, har dog
mange Stammer en Slags Ægteskab, som dog imidlertid er af en
langt løsere Beskaffenhed end det, der findes hos civiliserede Na-