Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

294 *) Brehm („Illustr. Thierleben“, B. I, S. 77) siger, at Cynocephalus ha- madryas lever i store Flokke, der indeholder to Gange saa mange voksne Hunner som voksne Hanner. Jævnfør Rengger om amerikanske poly- game Arter og Owen („Anat. of Vertebr.“, Vol. III, S. 746) om ameri- kanske monogame Arter. Andre Henvisninger kunde tilføjes. 2) Dr. Savage i: „Boston Journal of Nat. Hist.“ , Vol. V, 1845—47, S. 423. her lever flere Hanner hver med deres Hunner i Selskab; dette gælder om flere Arter af Bavianer1). Vi kan i det hele taget, efter det vi kender til den Skinsyge, der findes hos alle de Hanpattedyr, der er bevæbnede, hvad mange af dem er, med særegne Vaaben, der navnlig bruges i Kampen mod deres Rivaler, sige os selv, at et alde- les frit Forhold mellem Kønnene ude i Naturen er i aller højeste Grad usandsynligt. Selv om de ikke mages paa Livstid, men kun for hver enkelt Fødsel, saa vilde dog, dersom de Hanner, der er de stærkeste og bedst skikkede til at forsvare eller til paa anden Maade at staa deres Hunner og unge Afkom bi, komme til at ud- vælge de mest tiltrækkende Hunner, dette være nok, til at Par- ringsvalget kunde virke. Dersom vi derfor kaster Blikket langt nok tilbage i Tiden, saa er det yderst usandsynligt, at de dengang levende Mænd og Kvinder levede i et absolut frit Kønsforhold. Skal vi dømme efter de sel- skabelige Levevaner, det nuværende Menneske har, og derefter, at de fleste vilde er Polygamister, saa bliver den rimeligste Antagelse den, at Fortidens Mænd oprindelig levede i smaa Selskaber, hver med saa mange Koner, som han kunde faa og ernære, og som han skinsygt bevogtede mod alle andre Mænd. Det kan ogsaa være, at han har levet alene for sig selv sammen med flere Koner ligesom Gorillaen; thi alle de indfødte „er enige om, at man kun træffer én voksen Han i hver Flok; naar den unge Han bliver voksen, opstaar der en Kamp om Overherredømmet, og den stærkeste gør ved at dræbe og bortjage de andre sig selv til Samfundets Overhoved“2). Da de yngre Hanner saaledes bliver drevet bort og sendt ud i Ver- den for at søge om en Mage, vil herved en altfor nær Krydsning af Medlemmerne af samme Familie blive forhindret. Om endskønt de vilde nu er yderst tøjlesløse, og om endskønt Fællesægteskaber tidligere kan have været meget udbredt, har dog mange Stammer en Slags Ægteskab, som dog imidlertid er af en langt løsere Beskaffenhed end det, der findes hos civiliserede Na-