Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
322 ligestillede Dele af den store Rækkefølge af Begivenheder, som vi vægrer os ved at se som et blindt Tilfældes Resultat. Forstanden oprøres ved en saadan Slutning, enten vi saa er tilbøjelige til at tro, at enhver lille Variering i Bygning, — hvert enkelt Pars Slutten sig sammen i Ægteskab, — hvert Frøs Udspredelse, — og andre saadanne Begivenheder er bleven anordnede i et eller andet spe- cielt Øjemed, eller ikke. Parringsvalget er bleven behandlet meget udførligt i disse Bind; da det, som jeg har forsøgt at vise, har spillet en meget vigtig Rolle i den organiske Verdens Historie. Da der er bleven givet Résumé af hvert enkelt Kapitel, vilde det være overflødigt her at tilføje et i Enkeltheder gaaende Résumé. Jeg ved vel, at der er meget, der staar som tvivlsomt, men jeg har bestræbt mig for at fremstille det hele saa upartisk som muligt. I Dyrerigets lavere Klasser har Parringsvalget intet udrettet; saadanne Dyr sidder ofte hele deres Liv fæstnede til samme Plet, eller begge Køn er samlede i ét Individ, eller hvad der er endnu vigtigere, deres intellektuelle Evner og Opfattelsesevner er ikke saa vidt udviklede, at Dyrene kan have nogen Følelse af Kærlighed eller Skinsyge eller kan udøve noget Valg. Men saa snart vi kommer til Leddyrene og Hvirvel- dyrene, selv til de laveste Klasser i disse to store Underafdelinger, finder vi, at Parringsvalget har virket meget her; og det fortjener at bemærkes, at vi her finder Forstandsevnerne udviklede i det højeste Maal men i to meget forskellige Rækker, nemlig hos Hyme. noptera (Myrer, Bier o. s. v.) blandt Leddyrene og hos Pattedyrene, Mennesket med indbefattet, blandt Hvirveldyrene. I de fleste Klasser af Dyreriget hos Pattedyr, Fugle, Krybdyr, Fisk, Insekter, ja endogsaa Krebsdyr, følger Forskellighederne mel- lem Kønnene næsten nøjagtigt de samme Regler. Hannerne er næsten altid de bejlende; og de alene er bevæbnede med særegne Vaaben, hvormed de kan bekæmpe deres Rivaler. De er i Alminde- lighed større og stærkere end Hunnerne og er i Besiddelse af de Egenskaber, der fordres, nemlig Mod og Stridbarhed. De er enten udelukkende eller meget bedre end Hunnerne forsynede med Or- ganer til Frembringelsen af vokal eller instrumental Musik og med lugtafsondrende Kirtler. De er prydede med uendelig forskellig- artede Vedhæng og med de mest straalende og iøjnefaldende Farver,