Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

321 og de lavere Dyr. Det er imidlertid, som vi har set, umuligt at godtgøre, at denne Tro er medfødt eller instinktmæssig hos Menne- sket. Paa den anden Side synes Troen paa alt gennemtrængende Aandevirksomheder at være udbredt overalt; og den er aabenbart en Følge af et betydeligt Fremskridt i Menneskets Forstandsevner og et endnu større Fremskridt i Indbildningskraft, Opmærksomhed og Forundring. Jeg ved vel, at den antagne, instinktmæssige Tro paa Gud bruges af mange som et Bevis for Guds Tilværelse. Men det er et temmelig letfærdigt Bevis, da vi saa vilde blive nødt til at tro paa Tilværelsen af mange grusomme og ondskabsfulde Aander, der havde lidt mere Magt end Mennesket; thi Troen paa dem er langt mere udbredt end Troen paa en velgørende Guddom. Fore- stillingen om en stor og gavmild Skaber af Universet synes ikke at opstaa hos Mennesket, førend han er bleven uddannet ved længe fortsat Kultur. Den, som tror, at Mennesket har udviklet sig fra en eller anden lavt organiseret Form, vil naturligt komme til at spørge, hvordan dette rimer sig med Troen paa Sjælens Udødelighed. De barbariske Menneskeracer har, som Hr. J. Lubbock har vist, ikke nogen tyde- lig Tro i saa Henseende; men Beviser, hentede fra de vildes første Forestillinger, er som vi nylig har set, af liden eller ingen Vægt. Der er sagtens ikke mange, der har følt sig besværede ved det umulige i at bestemme, paa hvilket bestemt Tidspunkt i Individets Udvikling (lige fra de første Spor af den lille Kimblære til Barnet enten før eller efter dets Fødsel), Mennesket bliver et udødeligt Væsen, og saa er der vel heller ikke nogen større Grund til at ængstes over, at dette Tidspunkt heller ikke kan fastsættes i den trinvis opadstigende Række af organiske Væsener1). Jeg ved godt, at de Slutninger, jeg kommer til i dette Værk, af nogle vil blive denuncerede som i høj Grad irreligiøse; men Denun- cianterne er i saa Fald forpligtede til at vise, hvorfor det er mere irreligiøst at forklare Menneskets Oprindelse som en bestemts Arts Afstamning fra en eller anden Form i Kraft af Varieringslove og Kvalitetsvalg, end det er at forklare Individets Fødsel ved de al- mindelige Reproduktionslove. Baade Artens og Individets Fødsel er Hr. J. A. Picton drøfter dette Spørgsmaal i „New Theories and the Old Faith“, 1870