Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

frem Fattigdom, burde lade være med at gifte sig; thi Fattigdom- men er ikke blot et stort Onde, men den søger ogsaa stadig at for- mere sig, idet den fører til letsindige Ægteskaber. Paa den anden Side bemærker Hr. Galton, dersom de kloge lader være med at gifte sig, medens de letsindige gifter sig, saa vil vi faa de ringere Medlemmer af Samfundet til at fortrænge de bedre. Mennesket er uden Tvivl ligesom ethvert andet Dyr skredet fremad til sit nu- værende høje Stade gennem en Tilværelseskamp, der har været en Følge af hans hurtige Formering; og skal Mennesket skride endnu videre frem, maa han vedblive at være en haard Tilværelseskamp underkastet, ellers vil han synke hen i Ladhed, og de bedst be- gavede Mænd vil ikke være heldigere i Tilværelseskampen end de mindre begavede. Derfor maa det Forhold, i hvilket vi formerer os, skønt det medfører mange og iøjnefaldende Onder, paa ingen Maade formindskes betydeligt. Der skulde være fri Konkurrence for alle, og de dygtigste skulde ikke ved Love eller Skikke forhindres fra at klare sig bedst og fra at opføde det største Antal Børn. Vigtig som Tilværelseskampen har været og endnu stadig er, saa er der dog, naar man tager Hensyn til det højeste i Menneskenaturen, andre Ting, der er endnu vigtigere. Thi de moralske Egenskaber er gaaet fremad, enten direkte eller indirekte, meget mere ved Virkningerne af Vane ved Eftertanke, Undervisning, Religion o. s. v. end ved Kvalitetsvalg; skønt de sociale Instinkter, som afgav Grundlaget for Udviklingen af den moralske Sans sikkert kan tilskrives den nys- nævnte Magt. Den Hovedslutning, vi er kommen til i dette Værk, nemlig den, at Mennesket nedstammer fra en eller anden lavt organiseret Form, vil, det gør mig ondt, være meget ubehagelig for mange. Men der kan næppe være Tvivl om, at vi nedstammer fra Barbarer. Den Forbavselse, der greb mig, første Gang jeg saa en Flok Ildlændere paa en vild og vildsom Kyst, skal jeg aldrig glemme; thi den Tanke slog mig straks, at saadan saa vore Forfædre ud. Disse Mennesker var aldeles nøgne, oversmurte med Maling, deres lange Haar var sammenfiltret, Fraaden stod dem om Munden af Ophidselse, og deres Udtryk var vildt, opskræmmet og mistroisk. De kunde næsten ingenting gøre med deres Hoved eller Hænder og levede ligesom vilde Dyr af, hvad de kunde faa fat paa; de havde ingen Regering