Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
327
hinanden i de forskellige Karakterer ligesom ogsaa fra deres gamle,
lavt organiserede Forfædre.
Den, der gaar ind paa Parringsvalget, vil komme til den mær-
kelige Slutning, at Hjernesystemet ikke blot regulerer de fleste af
Legemets eksisterende Funktioner, men at det indirekte har paa-
virket den fremadskridende Udvikling af forskellige af Legemets
Bygningsforhold og visse Aandsevner. Mod, Stridbarhed, Udhol-
denhed, Styrke og Legemsstørrelse, Vaaben af alle Slags, lydfrem-
bringende Organer, baade af vokale og instrumentale Lyde, straa-
lende Farver, Striber og Tegn og smykkende Vedhæng er alle ble-
ven indirekte erhvervede ved det ene Køn eller det andet gennem
Elskov og Skinsyge, gennem Vurdering af det skønne, som det
aabenbarer sig i Lyd, Farve eller Form og gennem at vælge; og
disse Sjæleevner er jo aabenbart afhængige af Hjernesystemets
Udvikling.
Mennesket undersøger med samvittighedsfuld Omhu sine Heste,
sit Kvægs og sine Hundes Karakter og Stamtræ, før han parrer
dem, men naar det gælder hans eget Ægteskab, tager han sjældent
eller aldrig saadanne Hensyn. Han drives næsten af de samme
Motiver som de lavere Dyr, naar de har frit Valg, skønt han for
saa vidt er Dyrene overlegen, som han sætter stor Pris paa aande-
lig Skønhed og Dyder. Paa den anden Side tiltrækkes han stærkt
af blot og bar Rigdom og Rang. Og dog kunde han ved Udvælgelse
gøre noget ikke blot for sit Afkoms legemlige Skikkelse, men og-
saa for dets intellektuelle og moralske Egenskaber. Folk af begge
Køn burde afholde sig fra Ægteskab, dersom de paa en eller anden
udpræget Maade stod tilbage i det legemlige eller i det sjælelige;
men saadanne Ønsker er utopiske og vil aldrig blive, om det saa
end kun var delvis, realiserede, før Arvelighedslovene kendes helt
igennem. Alle de, der hjælper til at opnaa dette, tjener en god Sag.
Naar Principperne for Opdrætning og Nedarving bliver bedre for-
staaede, skal vi ikke længere høre uvidende Medlemmer af Lov-
givningen med Foragt forkaste en Plan om paa en nem Maade at
forvisse sig om, hvorvidt Ægteskaber mellem blodsforvandte er
skadelige for Mennesket eller ikke.
Menneskeslægtens Fremskridt i Velstand er et meget indviklet
Spørgsmaal: alle de, som ikke kan holde deres Børn oppe over lige-