Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
327 hinanden i de forskellige Karakterer ligesom ogsaa fra deres gamle, lavt organiserede Forfædre. Den, der gaar ind paa Parringsvalget, vil komme til den mær- kelige Slutning, at Hjernesystemet ikke blot regulerer de fleste af Legemets eksisterende Funktioner, men at det indirekte har paa- virket den fremadskridende Udvikling af forskellige af Legemets Bygningsforhold og visse Aandsevner. Mod, Stridbarhed, Udhol- denhed, Styrke og Legemsstørrelse, Vaaben af alle Slags, lydfrem- bringende Organer, baade af vokale og instrumentale Lyde, straa- lende Farver, Striber og Tegn og smykkende Vedhæng er alle ble- ven indirekte erhvervede ved det ene Køn eller det andet gennem Elskov og Skinsyge, gennem Vurdering af det skønne, som det aabenbarer sig i Lyd, Farve eller Form og gennem at vælge; og disse Sjæleevner er jo aabenbart afhængige af Hjernesystemets Udvikling. Mennesket undersøger med samvittighedsfuld Omhu sine Heste, sit Kvægs og sine Hundes Karakter og Stamtræ, før han parrer dem, men naar det gælder hans eget Ægteskab, tager han sjældent eller aldrig saadanne Hensyn. Han drives næsten af de samme Motiver som de lavere Dyr, naar de har frit Valg, skønt han for saa vidt er Dyrene overlegen, som han sætter stor Pris paa aande- lig Skønhed og Dyder. Paa den anden Side tiltrækkes han stærkt af blot og bar Rigdom og Rang. Og dog kunde han ved Udvælgelse gøre noget ikke blot for sit Afkoms legemlige Skikkelse, men og- saa for dets intellektuelle og moralske Egenskaber. Folk af begge Køn burde afholde sig fra Ægteskab, dersom de paa en eller anden udpræget Maade stod tilbage i det legemlige eller i det sjælelige; men saadanne Ønsker er utopiske og vil aldrig blive, om det saa end kun var delvis, realiserede, før Arvelighedslovene kendes helt igennem. Alle de, der hjælper til at opnaa dette, tjener en god Sag. Naar Principperne for Opdrætning og Nedarving bliver bedre for- staaede, skal vi ikke længere høre uvidende Medlemmer af Lov- givningen med Foragt forkaste en Plan om paa en nem Maade at forvisse sig om, hvorvidt Ægteskaber mellem blodsforvandte er skadelige for Mennesket eller ikke. Menneskeslægtens Fremskridt i Velstand er et meget indviklet Spørgsmaal: alle de, som ikke kan holde deres Børn oppe over lige-