Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
mæssige Impulser har forskellig Grad af Styrke; en ung og frygt-
som Moder vil, dreven af Moderkærlighedens Instinkt, uden et Øje-
bliks Tøven styrte sig i den største Fare for sit Barns Skyld, men
ikke for en hvilken som helst Medskabnings. Mangen en Mand, end-
ogsaa mangen en Dreng, som aldrig før har vovet sit Liv for en
anden, men hos hvem Mod og Medfølelse var kraftigt udviklede,
er med Tilsidesættelse af Selvopholdelsesdriften øjeblikkelig sprun-
get ud i Strømmen for at frelse en Medskabning, der var ifærd med
at omkomme. I dette Tilfælde drives Mennesket af det samme
instinktmæssige Motiv, som fik den heroiske lille Abe fra Amerika,
vi ovenfor har omtalt, til at angribe den store og frygtede Bavian,
for at frelse sin Vogter. Saadanne Handlinger som disse synes lige-
frem at være Resultatet af, at de selskabelige Instinkter eller Moder-
kærlighedsinstinktet har større Styrke end noget andet Instinkt eller
Motiv; thi Handlingen udføres altfor pludselig til, at der bliver Tid
til Omtanke eller Tid til at føle Glæde eller Smerte, skønt, dersom
de ikke udførtes, vilde de foraarsage Utilfredshed.
Jeg ved vel, at nogle hævder, at Handlinger, der udføres ifølge
en øjeblikkelig Drift, saaledes som i det ovenfor nævnte Tilfælde,
ikke har noget med den moralske Følelse at gøre og ikke kan kaldes
moralske. De indskrænker dette Begreb til at omfatte Handlinger
som udføres med Overlæg efter at Individet har vundet Sejr over
modsatte Ønsker, og dernæst ogsaa Handlinger, der skylder et eller
andet ophøjet Motiv deres Tilblivelse. Men det synes næppe muligt
at drage nogen skarp Grænselinie her, om endskønt der jo i Virke-
ligheden nok er nogen Forskel. Hvad disse ophøjede Motiver an-
gaar, saa har man mange Eksempler paa, at vilde, der mangler
enhver Følelse af almen Menneskekærlighed, og som ikke ledes af
nogen religiøs Bevæggrund, at de, naar de er bleven tagne til Fange,
med Overlæg har ofret deres Liv1) hellere end at forraade deres
Kammerater; og denne deres Opførsel maa ganske vist anses for
moralsk. Hvad angaar Overlæg og Sejr over modsatte Motiver, saa
har man set Dyr staa tvivlende mellem to modsatte Instinkter,
f. Eks. i saadanne Tilfælde, hvor det gjaldt om at hjælpe deres Af-
Jeg har tidligere meddelt et Eksempel herpaa, det nemlig om de tre
patagonske Indianere, der foretrak at blive skudt, en for en, for at røbe
deres Krigskammeraters Planer. („Journal of Researches“, 1845,
S. 103.)