Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Forfatter: Silvanus P. Thompson

År: 1893

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 437

UDK: 537. Th

Til Selvstudium og til brug ved Undervisning.

Oversat af V.C.A. Jøhnke. Med 152 Afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 468 Forrige Næste
To modsatte Poler. 75 mod Nord pegende Pol mærkes som Regel med et N hvorfor den undertiden kaldes den »mærkede« Pol for at skelne den fra den mod Syd pegende Pol eller den »umærkede« Pol. For at undgaa al Misforstaaelse*) ville vi kalde den Pol den »nordsøgende Pol«, som, hvis Magnetnaalen var ophængt, vilde pege mod Nord; den anden kalde vi den »sydsøgende Pol«. Hvad vi have udviklet ovenfor om Tiltrækning og Frastødning kan derfor udtrykkes paa følgende Maade: Ensartede Poler frastøde hinanden, uens- artede Poler tiltrække hinanden. Dette ville vi kalde Magnetismens første Lov. 82. To Poler uadskillelige. Det er umuligt at frembringe en Magnet, der kun har een Pol. Magne- tiseres et Stykke Staaltraad eller en Urfjeder ved at gnides med den ene Pol af en Magnet, vil det dog altid have to Poler — en nordsøgende Pol og en syd- er nde Pol __, °g dersom Staaltraaden brækkes over i<>Sto Stykker, vil hvert Stykke have to Poler af m°dS83 A Magnetisk Kraft. Den Kraft, med hvilken en Magnet tiltrækker eller frastøder en anden Magnet eller et Stykke Jern eller Staal., kaldes magnetisk Kraft^ Den Kraft, med hvilken en Magnet paa- virker et’Stykke Jern eller en anden Magnet, er for- Punkt nogen Uoverensstemmelse mellem ■'•) Der hersker nemlig paa dette Nord pegende Pol paa en forskellige Bøger. liltræ- der findes i Jordens Nordpol, lærer Magnetnaal af den Magnetisme de=r ftnde; [ t r æ kPk e' h i n - Loven om 1 lltræH?lng t0' Po[er have modsat Magnetisme. Hvilken anden«) os> . . kal<je Nordmagnetisme? Den som er i Jordens NordpoT” I saa Tilfælde maa vi sige, at den mod Nord pegende Ende af Magnetnaalen har Sydmagnetisme Sige V1 derimod, at den mod t neeende Ende af Magnetnaalen har Nordmagnetisme, maa Jordens Nordpol have Sydmagnetisme. I begge Tilfælde er der en Vanske- r h d Kineserne og Franskmændene kalde den mod Nord pegende Pol eaf Magnetnaalen en Sydpol og den mod Syd pegende Pol en Nordpol. Sir Wm. Thomson kalder ogsaa den mod Nord pegende Pol for en »virkelig Syd-Pol« , men almindelig Praksis gaar den mod- satte Vej og kalder den mod Nord pegende Pol en N-Pol. For at skelne en Magnets Poler fra hinanden males efter Sir G. Airys An- givelse som Regel Nordpolen rød og Sydpolen bl aa; mærkværdigvis re Magneterne i »Royal Institution«s Samling malede modsat. >#) Se Noten om »Kraft« Punkt 155-