Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Magnetisk Kraft. 76 skellig efter Afstanden, idet Kraften er større, naar Magneten er nærmere, og mindre, naar den er fjernere fra Jernet eller den anden Magnet. En Magnets Til- trækningskraft forholder sig omvendt som Kvadratet paa Afstanden fra Polen (se Pkt. 117). Naar en Kraft saaledes virker mellem to Legemer, vil den altid paa- virke dem begge og forsøge paa at bevæge dem begge. En Magnet vil tiltrække et Stykke Jern, og et Stykke Jern vil tiltrække en Magnet. Dette paaviste Isaac Newton ved at anbringe en Magnet paa en Prop, der flød i et Kar med Vand; Proppen med Magneten be- vægede sig tvers over Karret, naar der blev holdt et Stykke Jern i Nærheden af Magneten. En Kompasnaal der anbringes paa samme Maade, vil stille sig i Ret- ningen Nord—Syd, men den vil hverken bevæge sig mod Nord eller Syd. Grunden hertil vil senere blive forklaret i Pkt. 117. Gilbert maalte en Magnets Kraft ved at lade den tiltrække et Stykke Jern, der var ophængt i den ene Arm af en Vægt, medens der til den anden Arm blev fastgjort en Skaal med Lodder, som skulde modvirke Magnetens Tiltrækningskraft. Han fandt derefter, at Virkningen var den samme, naar Magneten blev op- hængt i Vægtstangen, og Jernet blev anbragt under den. Virkning og Modvirkning, »Aktion og Reaktion«, ere altsaa ved magnetiske Kræfter lige store. 84. Tiltrækning igennem Legemer. Anbringes en Skive af Glas, Træ eller Papir imellem en Magnet og det Stykke Jern eller Staal, den skal tiltrække, vil den alligevel tiltrække Jernet, som om der Intet var anbragt imellem dem. Indesluttes en Magnet fuldstændigt i et Glasrør, vil den alligevel virke som en Magnet. Lucretius opdagede, at en Magnet, der var indesluttet i et Messing- Kar, tiltrak Jernspaaner gennem Messinget. Gilbert omgav en Magnet med en Ring af Flammer og fandt derved, at den endnu var underkastet magnetisk Til- trækning udefra. De magnetiske Kræfter ville virke gennem Vand, det lufttomme Rum og alle kendte