Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

94 Magnetisme og Lys. dens Rumfang er det samme som tidligere, vil den samtidig blive tyndere. Joule fandt, at en Jernstang forøges 772oooo i Længde ved at blive magnetiseret saa stærkt som muligt. Man antager, at dette Fænomen skyldes Magnetiseringen af de enkelte Dele, som, efter at de ere bievne magnetiserede, søge at stille sig parallelt med Stangens Længdeakse. Denne Antagelse bestyrkes ved den af Page gjorte Iagttagelse, at der høres en svag metallisk Klang, i det Øjeblik en Stang bliver magnetiseret eller afmagnetiseret. Sir W. Grove paaviste, at naar Vandet i et Rør gøres uklart, ved at blandes med findelt magnetisk Jernilte, og derefter magnetiseres, bliver det klarere i Magnetiserings-Ret- ningen, idet Smaadelene synes at ordne sig i Rækker og derved skaffe • en lettere Gennemgang for Lyset. En snoet Jerntraad søger at sno sig op, naar den magnetiseres. Et Stykke Jern bliver varmt, naar det hurtigt afvekslende magnetiseres kraftigt og atter af- magnetiseres, saa at det synes, som om Magnetisering var ledsaget af en indre Gnidning. 114. Magnetismens Indvirkning paa Lys. Faraday opdagede, at .naar man anbragte visse Stoffer i et kraftigt magnetisk Felt, °g lod en polariseret Lysstraale gaa igennem dem, vilde Lysets Svingningsplan blive forandret. Dette Fænomen, som undertiden kaldes »Lysets Magnetisering«, kaldes rettere »Drejning af Lysets Polarisationsplan ved Magnetisme«. Drejningens Størrelse veksler med de forskellige Medier og med den magnetiserende Kraft. Kerr har fornylig vist, at en polariseret Lysstraales Svingnings- plan ogsaa bliver drejet ved Tilbagekastning fra Enden eller Siden af en kraftig Magnet. Dette er udførligere omtalt i Afsnit XXXV i Kapitlet om Elektro-Optik. 115. Magnetismens fysiske Teori. Alle disse forskellige Fænomener pege hen paa en Magnetismens Teori, der afviger*i betydelig Grad fra den ældre Antagelse om Fluider. Det synes som om hver Del af en Magnet selv er en Magnet, og at Mag- neten kun bliver en Magnet som Helhed, ved at de enkelte Dele dreje sig, saa at de pege i samme Retning. Denne Anskuelse bekræftes ved den Iagttagelse, at Jernfilspaaner, der er fyldte i et Glasrør, ordne sig i Rækker, naar Røret magnetiseres, og at Røret, efter at Filspaanerne have indtaget denne Stilling, optræder som en Magnet, saa længe indtil de rystes sammen. Det synes at de enkelte Molekyler ere forholdsvis vanskelige at dreje i en