Elektricitet og Magnetisme
Elementær Indledning til den nyere Elektroteknik

Magnetiske Figurer. 93 to Tilfældes Vedkommende ere fremstillede i Fig. 44 og 45. I Fig. 44 ere Polerne af modsat Art, og Kraftlinierne, der komme fra den ene Pol, fortsætte deres Vej ind i den anden. Fig. 45 viser Virkningen af to ensartede Poler, der bevirke, at Kraftlinierne dreje til Siden, som om de frastøde hinanden, og bøje om i rette Vinkler. Musschenbroek var den første, der viste den store Forskel mellem disse to Figurer. 111. Magnetisk Skrift. De Haldat frembragte magnetiske Figurer paa en anden Maade, idet han skrev med en Magnetpol paa en tynd Staalplade (et Savblad f. Eks.), hvorefter han strøede Jernfilspaaner over den. Skriften, som i sig selv er usynlig, traadte nu frem som Linier, dannede af Filspaaner, der sad fast paa de magnetiserede Dele af Pladen. Denne magnetiske Skrift kan holde sig i Pladen i mange Maaneder. Forfatteren af denne Bog har frembragt lignende Figurer af Filspaaner ved at skrive paa en Staalplade m2 en Ledning fra et kraftigt Volta-Batteri. 112. Overflade-Magnetisering. Den Magnetisme, der bibringes en Magnet, vil i mange Tilfælde væsentlig være begrænset til Staalets ydre Lag. Lægges saaledes en Magnet i Syre, saa at de ydre Lag opløses, vil det vise sig, at Magnetismen er forsvunden, selv om det kun er et tyndt Lag, der paa denne Maade er fjernet. Ere Magneter bievne meget stærkt magnetiserede, vil det Indre af dem dog altid vise Tilstedeværelsen af nogen Magnetisme. Et hult Staalrør vil, naar det er magnetiseret, vise sig at være omtrent lige saa stærkt magnetisk som en massiv Stang af samme Størrelse. Magnetiseres et Bundt Staalplader, medens de ligge sammen, ville kun de yderste blive stærkt magnetiske; de inderste kunne endog blive modsatartet magneti- serede. 113. Mekaniske Virkninger af Magnetisering. Magnetiseres en Staal- eller Jernstang stærkt, vil den blive en Smule længere end oprindeligt, og da